SU-venlig One Pot pasta med broccoli og ærter kan laves på under 20 min. og med kun 4 ingredienser…
Kan man lave lækker, sund og billig aftensmad til 4 personer med kun 4 ingredienser og for under 50 kr?
JA DA!
– Det lyder måske som en umulig udfordring, men det er faktisk muligt og resultatet er overraskede lækkert!
SU-venlig One Pot pasta med broccoli og ærter
SU-venlig One Pot pasta med broccoli og ærter – lidt bouillon og pikant ost.
Ja, mere behøver du faktisk ikke for at kunne lave en mega lækker ret, der enten kan mætte dig selv i 4 dage eller hele studiegruppen en aften læsningen trækker ud.
Her ville den nemme løsning være at bestille pizzaer, men denne one pot pasta er ikke bare hurtigere end at få leveret pizza og den koster også mindre og så er den langt sundere.
Nemt, hurtigt og billigt
Pasta og frosne grøntsager kan altid købes billigt og jeg forestiller mig det er noget man altid kan finde hos jer på SU.
Hvis ikke, så er det bare en tur fordi din foretrukne lavpris dagligvare pusher og køb det hele ind for under en krøllet 50´er!
Retten er så super enkel, at alt simpelthen bare kommes i én gryde og på under 20 minutter er den klar til servering.
Og du behøver ikke engang blive ved gryden imens.
Hvis dét ikke er nemt, så ved jeg ikke hvad er.
Retten mætter skønt og imponerer med masser af smag og cremethed.
Nu er der altså ingen undskyldning for ikke at lave hjemmelavet med når det kan gøre så billigt og så hurtigt!
Opskifter med god økonomi i
Frosne grøntsager, kikærter, linser og masser af krydderier.
Alt sammen noget der er billigt at indkøbe og som til sammen bliver til lækre og smagfulde retter.
Få mere inspiration til lækre SU-venlige retter her:
SU-venlige linsedeller med karry og masser af grøntsager
Bønnecurry – varm mad med frosne grøntsager
Vegansk butterchicken
- 250 g valgfri pasta
- 1,5 l vand
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 400 g broccoli, frisk eller frossen
- 400 g ærter, fra frost
- 2-3 store spsk. pikant ost - jeg brugte en vegansk købt i Astrid & Aporna
- salt og peber
- Kom pasta, vand, bouillon, ærter og broccoli i en gryde.
- Bring det i kog og lad det simre i ca. 15 min, eller til pastaen er mør og det meste af væsken er absorberet.
- Tilsæt pikantost, vend det grundigt sammen og smag til med salt og peber.
- Server retten evt. pyntet med frisk basilikum.
Yay, pasta!! Hvor ser det bare lækkert ud. Simpelt og inspirerende 😉
Tak søde Camilla! Sådan en skål pasta er nu altid lækkert ikke 😉
Yes, det er for fedt at du er begyndt at lave lækre SU-venlige retter! Stor tak herfra fattig-røven
Jubii – fedt du syntes de er lækre !!!
Ser så lækkert ud… men bliver grøntsagerne ikke fuldstændig grå og udkogte efter et helt kvarters kogning??
Grøntsagerne er jo frosne så de tager ikke synderligt skade af den forholdsvise lange koge tid.
Jeg vil ikke sige de er helt grå og udkogte, men heller ikke super grønne som hvis de kun lige var blevet blancheret.
Kogetiden vil jo også variere ud fra hvilen pasta du bruger, nogle skal koge længe og andre knap så længe 😉
Mums! Det ser lækkert ud! Men kan det passe at man ikke skal hælde resten af vandet ud? ☺
Den smule væske der er tilbage er meget tyk og cremet og bliver sammen med osten til saucen.
Pastaen suger nærmest alt væsken og stivelsen i pastaen gør at vandet jævnes og bliver tykt.
Så nej der er ikke noget væske der skal hældes fra 😉
Jeg vil give det er forsøg med bønnepasta, så nedsættes kogetiden også, så der stadig er lidt bid i grøntsagerne?
Ja lige præcis 🙂
Jeg har lavet retten her til aften, men 1,5 l vand til 250 g pasta er alt for meget vand her i huset, er det en fejl? Jeg vil tro 7,5 dl er rigeligt, eller er det den pasta jeg har brugt der var en fuldkornspasta. Retten smager rigtig godt i øvrigt
Vh. Lene
Hej Maria. Hvis jeg forsøger mig med bønnepasta, som ikke skal koges ret længe, vil du så anbefale, at det også kommer i samtidigt med øvrige ingredienser eller blot vente til ca. de 8 min de skal have inden retten er færdig? Og skal der så bruges mindre vand?
Kogetiden på retten skal tilpasses ud fra kogetiden på pastaen.
Jeg ville måske starte med mindre vand og så tilsætte mere undervejs hvis retten bliver for tør 😉
Kan den fryses tænker du?
Jeg tror desværre ikke desværre ikke den er så fryseeget pga pastaen og “osten”