Sund Pina Colada is er en sund, lækker og cremet dessert lavet af ananas, kokosmælk og lime.
Den kræver få ingredienser og tager ingen tid at lave og smager af sol og sommer på en Bounty strand.
Jeps – jeg drømmer stadig om eksotisk ferie paradis og det kom der altså denne lækre dessert ud af.
Sund Pina Colada is
Sund Pina Colda is med kun 4 ingredienser.
Det eneste du skal bruge er ananas, banan, kokosmælk og lime og en lille smule tålmodighed.
Tålmodighed fordi du lige skal vente på at banan og ananas er frosne.
Men når de så er det, er du kun et par minutter fra at kunne servere den lækreste og cremede is – mega sund og mega tilfredsstillende! Og lige som at være i et ferieparadis som Bali eller Fiji!
Især hvis du også spiser en papaya boat til morgenmad!
Frosne frugter = sund is
Måske du allerede har prøvet at lave is af frosne bananer?
Samme trick kan du gøre med ananas!
Frossen ananas giver lige som frosne bananer den lækreste, sunde og cremede is.
Og når den kombineres med kokos og lime smager det fuldstændig som den eksotiske cocktail Pina Colada.
Jeg kommer også en enkel lille banan i for at få en god sød smagsbalance. Den smager på ingenmåde igennem, så hvis du ikke kan lide banan, skal du ikke frygte en gennemtrængende banansmag.
Det der smager igennem er ananas, kokos og lime.
Skal desserten være tricolore?
Så prøv en kombinasion af sund chokolade is og sund hindbær is sammen med pina colada isen og du vil komme i dessert himlen!
Du finder opskrifterne lige her:
Nicecream sund bananis med kakao og chokolade
Sund hindbær softice på 5 min
- 2 ananas, i tern og frosset i min. 6 timer
- 1 lille banan, i skiver og frosset i min. 6 timer
- Saft og fint revet skal fra øko lime
- 200 ml kokosmælk
- Evt. ristede kokosflager og mynte til servering
- Kom alle ingredienser i en bleder og blend det til en tyk og cremet is.
- Fordel isen i 4 glas og pynt evt, med ristede kokosflager og mynte.
Der lyder lækkert. Men er det to hele ananas der skal bruges?
Den er SÅ lækker!
og ja, det er 2 hele ananas der skal bruges.
Jeg brugte 2 alm størrelse ananas og når først skrællen og stokken er skåret fra er der ikke meget ananas tilbage, så hvis isen skal række til 4 personer skal der alså bruge 2 ananas 😉
Ej det ser lækkert ud! Jeg bor i USA og kan købe frosne ananas stykker, så det er ville være så nemt. Har du et gæt på hvor meget to hele ananas cirka svarer til når de er skåret i stykker, i gram eller dl? 🙂
Det tror jeg faktisk også godt man kan i Danmark, det er bare frygtelig dyrt.
Uh det bliver et slag på tasken, jeg mener måske det var ca. 5 dl i frossen tilstand.
Ellers er det jo bare at tilpasse undervejs med ananas og kokosmælk til konsistensen er så man kan lide den 😉
Tusind tak! Glæder mig til at lave lækker is. ??
Ser godt ud?
Har du prøvet med ananas fra dose?
Bliver det for sødt?
Jeg har kun prøvet opskriften med frisk ananas – jeg kunne aldrig finde på at købe ananas på dåse, jeg syntes ikke de smager særligt godt.
Men hvis du syntes de er lækre så vil du sikkert også kunne lide is lavet af dem 😉
Kan man undlade bananen? Jeg er nemlig ikke så stor fan af bananer 🙂
Det kan du naturligvis godt, men den lille smule banan kan slet ikke smages. Den giver bare isen en bedre konsistens og en rundere sød smag 😉
Kan man fryse isen? Eller kan den kun bruges til at spise direkte efter man har lavet den?
Jeg skal nemlig forberede flere forskellige ting til en fødselsdag, og jeg vil meget gerne lave alt hvad der kan på forhånd. Både for at spare tid, men også for at være sikker på at alt smager perfekt 🙂