Grillet auberginesalat med spicy barbeque marinade

Grillet auberginesalat med spicy barbeque marinade

// ANNONCE FOR KOSAN GAS //

Grillet auberginesalat med spicy barbeque marinade tager kun 30 minutter at lave og smager eminent godt.

Perfekt til hverdage hvor grillvejret er i top og det gerne må gå hurtigt, men stadig være lækker og sundt.
Lad aldrig godt grillvejr gå forbi – heller ikke på hverdage!

Grillet auberginesalat med spicy barbeque marinadeHverdags grill

Venter du til weekenden med at tænde op i grillen, fordi du syntes det tager for lang tid at gøre maden klar og få gang i grillen?

Se det er jo en en skam, fordi hvad nu hvis der er er om mandagen solen skinner og det regner i weekenden. Det er jo spild af godt grillvejr, ikke?

Derfor har jeg teamet op med Kosan gas for at vise man sagtens kan lave hurtig hverdagsmad på grillen og vil henover sommeren komme med masser af inspiration til hvad du kan lave af lækre grillerier, selv på hverdage!

Grillet auberginesalat med spicy barbeque marinade

Grillet auberginesalat med spicy barbeque marinade tager kun 30 minutter at lave og er derfor helt perfekt til hverdage hvor det gerne må gå lidt tjept med at få aftensmaden på bordet.

Spis den fx. som tilbehør til cornflakes panerede bønnespyd, som du også kan komme på grillen, eller suppler den med masser af kikærter for at gøre den fyldig og mættende.

Kul på det grønne

Majskobler, ja dem griller vi masser af!  Men langt de fleste grøntsager, ja endda også frugter, bliver ret så lækre med grillstriber på.

Auberginer er bare en af dem, men hvis du har mod på mere grillet grønt, kan du få meget mere inspiration til grønne grillopskrifter her:

Grillet sandwich med peberfrugt, squash, aubergine, pesto og oliven tapanade
Kosan Gas – Lækker hverdagsmad tilberedt på gasgrill
3 x grønt til grillen 

Grillet auberginesalat med spicy barbeque marinade

Grillet auberginesalat med spicy barbeque marinade
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Salat,Grill
Antal personer: 2-4 personer
Ingredienser
  • 2 auberginer
  • ½ dl tamari
  • 2 spsk. bbq sauce
  • saften fra 1 lime
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt chili
  • 1 tsk. tørret timian
  • 2 fed hvidløg , fint revet
  • 1 tsk. fint revet ingefær
  • 2 dl kogt quinoa
  • 1 dl forårsløg, i tynde skiver
  • 100 g babyspinat
  • 1 dl ristede pinjekerner
  • Dressing:
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 2 spsk. tamari
  • 1 spsk. bbq sauce
  • saften fra 1 lime
  • evt. lidt vand til at justere konsistensen med
Fremgangsmåde
  1. Rør alle ingredienser til marinaden sammen.
  2. Skær auberginerne i aflange skiver. De skal være 2 cm tykke.
  3. Kom aubergineskiverne i et fad og hæld marianden over, vend det rundt og lad det marinere i 20 min.
  4. Grill de marinerede aubergineskiver 2-3 min på hver side.
  5. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål og juster evt. konsistensens med lidt vand.
  6. Bland quinoa og spinat sammen og anret det på et fad.
  7. Fordel de grillede aubergine ovenpå og pynt med forårsløg og pinjekerner og server dressingen til.

Få ugentlige madplaner og indkøbsliste direkte i indbakken

Sund og hjemmelavet mad i en travl og tætpakket hverdag er ikke altid lige realistisk og da slet ikke hver dag …

Mén, det kan altså sagtens lade sig gøre, også helt uden at skulle stå i køkkenet i flere timer ad gangen, fordi hvem har i virkeligheden tid til det?

Med en madplan og en indkøbsliste er det nemt og overskueligt og det giver overskud i hverdagen og lækker og hjemmelavet mad.

Få madplan og indkøbsliste direkte i mailboksen hver uge, Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Skriv dig op til nyhedsbrevet her