Krydrede grillspyd med søde kartofler, løg og asparges

Krydrede grillspyd med søde kartofler, løg og asparges

// ANNONCE FOR KOSAN GAS //

Få masser af grønt med disse lækre krydrede grillspyd med søde kartofler, løg og asparges og som serveres med en dejlig mild korianderdressing.

Mad på spyd er bare altid et hit og fordi de kun tager 30 minutter at lave er de perfekte til hverdage hvor grillvejret er i top.

Lad aldrig godt grillvejr gå forbi – heller ikke på hverdage!

Krydrede grillspyd med søde kartofler, løg og asparges

Grønne grillerier på alle ugens dage

Sæt dine grøntsager på spyd og giv dem lækre grillstriber – det er dobbelt op på de listige tricks til at få alle til at kaste sig over grøntsagerne.

Ikke alle er lige pjattet med grøntsager og derfor er det godt at kunne nogle tricks til hvordan man alligevel kan få alle til at tage for sig af grøntsagerne. Og at sætte grøntsagerne på spyd og grille dem er to af de bedste tricks, der findes.

Jeg har teamet op med Kosan gas for at vise man sagtens kan lave hurtig grøn hverdagsmad på grillen og vil henover sommeren komme med masser af inspiration til hvad du kan lave af lækre grillerier, selv på hverdage!

Krydrede grillspyd med søde kartofler, løg og asparges

Krydrede grillspyd med søde kartofler, løg, asparges og en dejlig mild korianderdressing er et lækkert og hurtigt tilbehør.

30 minutter fra start til slut, se det kan vi lide!

For et fuldendt og mættende tilbehør kunne du fx. servere dem sammen med fx. små kokosfrikadeller eller som tilbehør til kålwraps med thai peanut hummus. 

Mad på spyd, der grilles og serveres med deller og hummus – ja jeg ved da godt hvad jeg skal have til aftensmad nu!

Grønt på grillen

Alt bliver bedre efter en tur på grillen også grøntsager, eller især grøntsager fristes jeg til at sige!

Nu er jeg jo også lidt af en skør grøntsagspassionist, men hvis du også har mod på mere grillet grønt, kan du få meget mere inspiration til grønne grillopskrifter her:

Grillet auberginesalat med spicy barbeque marinade
Grillet sandwich med peberfrugt, squash, aubergine, pesto og oliven tapanade
Kosan Gas – Lækker hverdagsmad tilberedt på gasgrill
3 x grønt til grillen 

Krydrede grillspyd med søde kartofler, løg og asparges

Krydrede grillspyd med søde kartofler, løg og asparges
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Få masser af grønt med disse lækre grillspyd med friske sommergrøntsager og en dejlig mild korianderdressing.
Forfatter:
Opskrifts type: vegansk, glutenfri
Ret: Grill tilbehør
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • Grillspyd:
  • 500 g søde kartofler
  • 1 bundt asparges
  • 2 store rødløg
  • ca. 8 træspyd
  • Marinade:
  • ½ dl olivenolie
  • 1 tsk. stødt chili
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • ½ tsk. stødt koriander
  • ½ røget paprika
  • ½ tsk. flagesalt
  • Koriander-yoghurt dressing:
  • 2 dl. soyayoghurt
  • saften fra 1 lime
  • 1 dl frisk koriander
  • salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Start med at sætte grillspyddene i vand, så de ikke brænder på grillen.
  2. Rør alle ingredienserne til marinaden sammen.
  3. Kom koriander, limesaft og 2 spsk. yoghurt i en minihakker, og blend det til en tyk og cremet konsistens.
  4. Rør det sammen med resten af yoghurten og smag til med salt og peber.
  5. Skær kartofler, asparges og rødløg ud i lige store stykker, og sæt grøntsagerne skiftevis på grillspyddene og pensel dem med marinaden.
  6. Grill spyddene 10-12 min. på hver side.
  7. Server spyddene med koriander-yoghurt dressingen og lidt frisk koriander til pynt.

 

GemGem

GemGemGemGem