Maj favoritter og opskrifter

Maj favoritter og opskrifter

Maj favoritter og opskrifter –  20 nye opskrifter og 2 madplaner blev det til i årets sidste forårs måned. En lækker blanding af sunde, søde og nemme retter.

Få et indblik i alle opskriftene fra måneden der gik. Læs også om mine personlige favorit spisesteder, gadgets, kogebøger, produkter og om hvad der skal ske af spændende ting i juni.

Lad os starte med et gensyn med alle opskrifterne.

Maj favoritter og opskrifterMaj favoritter og opskrifterMaj favoritter og opskrifter

1. Vaffel BLT sandwich // 2. Matcha snack kugler // 3. Cornflakes panerede bønnespyd // 4. Buddha bowl med hirse, hummus og bagte grøntsager // 5.  Butterbean spread med ramsløg // 6. 4 x uimodståelige isdesserter med Funky Fiels is // 7.  Glaskålssalat med quinoa og 3 x bær // 8. Langtidsbagte tomater // 9. Grillet sandwich 10. Hjemmelavet rabarberkompot // 11. Kokosvafler med rabarberkompot // 12.  Fajita ris bowl // 13.  Syltede rødløg // 14. Vegansk One Pot Jambalaya // 15.  Bønnepasta med spicy gulerodssauce // 16. 4 friske og sommerlige cocktails // 17. Rabarbercrumble med vaniljeis // 18. Grillet auberginesalat med spicy BBQ marinade  // 19. Blomkålssalat med langtidsbagte tomater og syltede rødløg // 20. Thai peanut hummus // Madplan uge 21 // Madplan uge 22 

Maj favoritter og opskrifterMaj favoritter og opskrifter

1.  Yndlings mad produkt #1

Lillet –  Franske likør som man kan lave de lækreste cocktails af.

Min favortit er Lillet Vive, den har jeg vist allerede drukket et par stykker eller 4 af …

Se alle de lækre cocktails her: 4 friske og sommerlige cocktails

2. Yndlings mad produkt #2

Funky Fields is – lavet på havremælk og er lokalt produceret i Thy.
Konsistensen er fyldig og cremet, selv direkte fra fryseren, fedtprocenten er lav, men smagene er nøje afstemte og sidder lige i skabet!

Min favotit er hasselnød, men både vanilje, hindbær og cacoa/mint varianterne er også vanvittige lækre.

Så tjek da lige de 4 uimodståelige isdesserter med Funky Fields is eller rabarbercrumble med vaniljeis ud hvis du fik lyst til is.

3. Yndlings livsstils produkt

Opvaskemiddel fra L:A Bruket med den skønneste naturlige duft af citrongræs.

Et mildt opvaskemiddel, der giver et aroma-kick når du vasker op. Opvaskemidlet fra L:A Bruket er økologisk, vegansk, lokalt porduceret i sverige og biodegradable – den er både mild ved din hud og naturen.

Jeg køber L:A Bruket i min yndlings butik Moodings.dk 

4. Yndlings ingrediens/råvarer

Rabarber – en af forårets allerbedste ingredienser/råvarer. Jeg er vild med rabarber, simpelthen!

Jeg har allerede lavet rabarberkompot, vafler med rabarberkompot og rabarbercrumble og jeg er slet ikke færdig med de lækre syrlige stængler!

Glæd dig til endnu flere rabarber opskrifter, både de søde og de saltede af slagsen.

5. Yndlings You Tuber

Liv´s Healthy Life – Olivia eller Liv, som hun bare kalder er den smukke unge pige bag kanalen. Hun bor i Canada med sin veganske kæreste og producerer flere gange om ugen smukke og inspirerende veganske opskrift- og livsstilsvideoer.

Opskrifterne er nemme og hurtige at lave og indeholder få ingredienser.

Hvis du mangler ideer til lækre veganske madpakker, snacks og comfort food, så er det kanalen du skal tjekke ud!

6. Yndlings køb:

Store flotte og enkle glas fra Hay også købt i yndlings butikken Moodings.dk 

Jeg bruger den både til at drikke af, men også til at servere morgenmad, desserter og snacks i. Det ser simpelthen bare så smukt ud og jeg er vild med det!

7. Yndlings kogebog #1

Vegansk af Johanne Mosgaard der står bag bloggen Englerod.

Vegansk er Johannes 2. kogebog og indeholder over 100 nye opskrifter. Bogen er inddelt efter dagens måltider, og der er inspiration både til hverdag og gæster. Bogen er lavet til alle, der spiser vegansk eller vegetarisk eller ønsker ideer til kødfrie dage.

Bogen er super flot og indeholder et hav af lækre opskrifter, jeg har ihvertfald lyst til at spise mig igennem hele bogen!

8. Yndlings kogebog #2
Veganske Livretter af Thomas Erex der står bag bloggen Kærlighed og Kikærter
Fokus i bogen er på nogle af danskernes foretrukne retter. Det er retter som karbonader, frikadeller, kartoffelsalat, lasagne, pizza, og pastaeretter. Derudover er der også helt nye og utraditionelle retter. Grøntsagsbaserede retter med linser, bønner, grøntsager og selvfølgelig masser af kærlighed og kikærter.
Lækker vegansk kogebog med masser af lækker inspiration og som er helt nede på jorden.

4 uimodståelige isdesserter med Funky Fields havreis

Oplevelser og begivenheder i maj:

Maj har været en god måned, fyldt med gode oplevelser og masser af solskinstimer.

Jeg er startet på min kontorplads i Andedammen CPH, det er ikke blevet til mange kontordage endnu. Men jeg er allerede vild med at jeg nu har kollegaer og at jeg nu kan få oplevelsen af at komme hjem.

Jeg har været med i et sjovt projekt for COOP – jeg har nemlig været med i en lille film med Adam & Noah, der handler om de danske grillsjæle. Drengene er vanvittig sjove, men også super søde og mega cool. Det var sgu en sjov dag, der vil blive husket længe!

Jeg har også holdt madworkshop for en stor flok søde norske jenter. Jeg syntes det er så fedt at kunne inspirerer andre til hvordan man bruger grøntsagerne. Få dem til at smage af noget og få den til at mætte. Helt enkelt og unden hokus pokus.

Kunne du også tænke dig at komme med mig i køkkenet – så se mere her: Hjernemadsworkshop

Sødeste Sabrina inviterende mig med til det skønneste Rom event med Zapaca Rom. Eventet handlede om at nyde Nuet og det hjalp de dejlige cocktails og skønne musik fra Ida Corr helt sikkert med at gøre. En helt igennem magisk aften.

Og for at blive i de gode stunder med søde mennesker og alkohol, så var jeg inviteret på middag og Cocktail aften på Lo-Jo´s Social. Jeg havde taget selvsamme Sabrina under armen og vi spiste og og drak os igennem det meste af menukortet.

Alt var lækkert – især deres løgringe, der ovenikøbet også er glutenfrie. Hold nu op hvor var det lækre! Store, sprøde og vulgært lækre. Jeg havde helt glemt hvor vild jeg er med løgringe og fordi jeg nærmest ikke kan tænke på andet, må jeg vist hellere kaste mig over at genskabe opskriften her hjemme!

Hånden op hvis du også gerne vil have opskriften på nogle lækre, sprøde og glutenfrie løgringe?

Hvad skal der ske i juni:

Jeg har vist pippet om det før, men nu sker det, jeg skal tage foto til Sunde Skåle – min næste bog og jeg glæder mig som et lille barn.

Bogen bliver helt anderledes end de 2 foregående, både opskrift mæssigt men også i layout og foto stil.
Jeg håber I glæder Jer bare en brøkdel af hvad jer gør – det bliver nemlig en helt igennem lækker og smukt bog.

Jeg har endelig fået taget fat i et punkt på min to do liste, et punkt der har stået uberørt i et, måske endda 2 år.
Nemlig et nyhedsbrev.

Hver uge sender jeg min madplan og indkøbsliste ud med nyhedsbrevet, men du vil også modtage eksklusive opskrifter og meget andet mad- og livsstilsinspiration.

Vil du modtage mit nyhedsbrev, så tilmeld dig her.



 

Madworkshop – jeps! – som du måske læste længere oppe, afholder jeg endnu en madworkshop og du kan komme med!
Læs om alle de spiselige detaljer her: Hjernemadsworkshop
Der er kun 10 pladser og hvis du tilmelder dig inden på søndag sparer du 500 kr.

Tillykke – du er noget til bunden – Det var alt fra mig i denne omgang.
Nu har du hørt om alle mine favoritter, fået et indblik i hvad der sker her i Vanløse og fået et resume af alle opskrifterne fra maj. Måske der var nogle du ikke fik prøvet eller nogle, som godt kan tåle at blive lavet igen.

Er der noget du går og syntes der mangler her på bloggen? Skal der være flere kageropskrifter? Mangler du ideer til snacks? Eller er det salaterne eller noget helt 4. du mangler inspiration til? Hold det endelig ikke inde! Del gerne dit ønske i en kommentar, du er også velkommen til at sende mig en mail.