One Pot cremet thai-peanut linsegryde med masser af spinat, smag og mums!
På ganske kort tid og med ganske få ingredienser kan du altså lave denne vanvittig lækre linsegryde som hele familen vil elske.
Den er krydret, men ikke stærk og den lækre smag fra peanutbutteren lokker selv de mindste størrelser til gryden igen efter endnu en portion.
Fyldig, cremet og mættende
Kokosmælk, peanutbutter og linser er bare nogle af de lækre sager der gør denne one pot fyldig, cremet og mættede.
Når alt kommes i en gryde på nogenlunde samme tid, vil noget bevare sit bid mens andet vil koge ud og være med til at gøre retten cremet og samtidig give masser af smag.
Det er noget af det jeg elsker ved one pot´s.
Man får så meget smag og lækkerhed i en gryde, på meget kort tid – derfor er one pot´s den perfekt hverdagsmad.
Mangler du inspiration til hurtig, nem og lækker aftensmad?
Så skriv dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver uge sender madplan og indkøbsliste ud. Men du vil også modtage eksklusive opskrifter og meget andet lækkert.
og i denne uge kan jeg afsløre at denne lækre One Pot med på madplanen!
One Pot cremet thai-peanut linsegryde
One Pot cremet thai-peanut linsegryde er familiens nye livret.
Glem alt om pasta, lasagne og pizzaer – denne ultra cremede thai-peanut linsegryde tager kegler og ryger direkte ind på listen over livretter.
Og det bedste ved den er at den udover at være super nem og hurtig at lave, så er den faktisk også mega sund.
Den er spækket med grøntsager, fibre og proteiner.
Både linserne og peanutbutteren gør protein indholdet skyhøjt, men faktisk bidrager spinaten også med proteiner.
Ja, der er proteiner i alt! Så at få proteiner nok på en plantebaserert kost er faktisk noget af det man skal bekymre sig mest over, hvis man altså skal bekymre sig om noget i det hele taget ….
Alt i en gryde
Når alt kommes i en gryde sparer du ikke kun på opvasken. Du sparer også tid.
Og er det noget man ikke har meget af i hverdagen, så er det tid.
Men en one pot ret giver dig altså lyn hurtig aftensmad, der både er sund, lækker og mættende.
Jeg er sikker på at du lige som jeg bliver fan af one pot konceptet, derfor får du lige inspiration til par stykker mere du kan kaste dig over, når gryden med denne cremede thai-peanut linsegryde er tom.
SU-venlig One Pot pasta med broccoli og ærter
One Pot Mexikansk quinoagryde
One Pot Tandoori Quinoa
- 3 dl grønne linser
- 5 dl grøntsagsbouillion
- 2 dl kokosmælk
- 1 dl peanutbutter
- 1 aubergine, i tern
- 300 g sød kartoffel, i tern
- 200 g frisk spinat
- 1 løg, fint hakket
- 2 fed hvidløg, fint revet
- 3 tsk. grøn karrypasta
- kokosolie til stegning
- salt og peber
- Topping:
- Hakkede peanut og frisk koriander
- Varm en gryde op til medium varme.
- Smelt kokosolien og steg løg, hvidløg, aubergine og sød kartoffel heri i et par minutter.
- Tilsæt grøn karrypasta og peanutbutter og vend det rundt.
- Hæld bouillonen ved, tilsæt linserne og bring det i kog.
- Lad det simre i 25 min.
- Tilsæt kokosmælk og spinat og vend det sammen.
- Når spinaten er fladet sammen smages retten til med salt og peber.
- Server one pot´en i skåle toppet med hakkede peanuts og lidt frisk koriander.
Har lige lavet den her til aften. Mums den er virkelig lækker. Jeg undlod den sidste tsk karrypasta, hvilket var en god ide, da den ellers var blevet for staerk til ungerne.
Hvor dejligt den faldt i smag hos jer alle og at du nåede at tilpasse styrken på krydderierne så den også passede til ungernes spicy tolerance 😉
Tak for denne opskrift. Retten blev virkelig lækker og cremet, og det er et dejligt tvist med peanutbutter i retten.
Peanutbutter gør bare ALT meget bedre 😉
Denne her opskrift er skøn! Tak for den. Jeg hakker spinaten meget groft, så bliver den nemmere at spise.
Ja, den er sådan så skøn, så det er jeg da bare super glad for du også syntes 😉
Retten ser vildt lækker ud. Vi tænker at lave den til mange mennesker og forberede den dagen før – kan den nemt varmes op igen? 🙂
Den ER vildt lækker !!!
Og den kan sagtens varmes op igen 😉
Super lækker ret! Jeg prøvede at lave den med rød karrypasta i stedet, da jeg ikke lige havde den grønne på lager, og det fungerer også rigtig godt 🙂
Rød – grøn
Potato – Potato
Medina – Madonna
uanset hvad, så smager sådan en peanutgryde jo bare pivlækkert, ikke? 😉
Tak for en virkelig god – og nem – opskrift!
Jeg tilføjede lidt tabasco, jeg kan (næsten) ikke få for spicy mad 😉
Mvh Frida
Tabaco har aldrig gjort noget dårligt for en ret 😉
Kan man erstatte den søde kartoffel :)?
Ork ja, du bruger lige præcis den grøntsag du bedst kan li´ istedet 😉
Tak for opskriften, som jeg vil prøve i morgen! Hvordan og hvor skal de grønne linser anvendes i opskriften? Jeg synes ikke, det fremgår?
Kh Eva
Undskyld! Det står der jo! Tsk, tsk! ?
Hi hi, ja man kom hurigt komme til at stirre sig blidt på opskriften 😉
Godt du fandt ud af det 😉
den er super lækker – kombination af peanutbutter og sødmen fra kratofler og kokos er super ..Jeg supplerede med tofu i tern 🙂
Tofu er ALTID en god idé 😉
Nøj, hvor er den bare lækker, hold nu op! Jeg glæder mig allerede til at prøve flere af dine one-pots – det er genialt i kolonihaven, hvor jeg kun har to kogeplader og hellere vil fede den i haven end stå i køkkenet 🙂
One pots er bare geniale 😉
Men ja især i en kolo hvor afslapning er i højsæde og antallet kogeplader er få 😉
Kan man godt bruge røde linser i stedet for grønne linser?
både og …
De røde linser koger ud og gør retten blød og cremet, hvor de grønne linser bevarer deres bid og giver retten tekstur.
Så brug røde eller grønne linser efter hvad du foretrækker 😉
Hejsa
Ved du hvor mange kalorier der er i denne ret One Pot cremet thai-peanut linsegryde?
Kh. Mette Louise
Det ved jeg desværre ikke da jeg ikke tæller kalorier ❤️