Dobbeltbagte søde kartofler med edamamebønner og peanutbutter er dit nye yndlings tilbehør.
Ja, jeg siger det bare, velvidende at det måske er meget sagt, når nu du ikke engang har smagt dem endnu.
Så tag ikke mit ord for det, skynd dig i stedet ud i køkkenet og lav dem!
De kræver ikke mange ingredienser og arbejdstiden er minimal.
Såe, hvad venter du på…?
Kan du li´..?
Der er noget jeg ikke helt forstår…
Eller, lad mig lige omformulere mig her.
Der er noget jeg undres over.
Indenfor den seneste uge har jeg hørt om flere, der ikke kan li´ søde kartofler…
Say what?
Ej, jeg er selvfølgelig helt med på at vi har forskellige smagspræferancer, men søde kartofler alligevel?
Tænk alt den lækre mad, man så går glip af.
Så ville man jo heller ikke kunne nyde disse lækre dobbeltbagte af slagsen, se det ville jeg næsten ikke kunne bære…
Dobbeltbagte søde kartofler med edamamebønner og peanutbutter
Dobbeltbagte søde kartofler med edamamebønner og peanutbutter scorer dobbelt op på lækkerheds faktoren.
Ikke kun fordi du både får søde kartofler og peanutbutter i én og samme ret.
Altså, vi kunne jo sagtens stoppe her, ikke?
Men, ser du…
Grunden til at de her er dobbelt så lækre, er fordi kartoffel skindet bages sprødt imens fyldet laves.
Du får altså et sprødt og karamelliseret kartoffel skind med et lækkert thai inspireret fyld.
Jeg sagde jo det var lækkert!
Det perfekte tilbehør
Søde kartofler er og bliver bare det perfekte tilbehør.
PUMKTUM.
Uanset om det er som fritter, med fyld eller knuste med rosmarin, så er søde kartofler da bare mega lækre.
Så hvis du er enig med mig, vil du (også) elske disse 3 lækkerier:
Dobbeltbagte søde kartofler med kikærter, soltørrede tomater og pinjekerner
Knuste søde kartofler med rosmarin
Bagte søde kartofler med rødbede-hirse fyld
Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…
Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!
- 2 store søde kartofler
- 200 g edamamebønner, afbælgede
- 1 håndfuld koriander, groft hakket
- 1 lime, saften heraf
- 1 rød chili, fint hakket
- 2 spsk. peanutbutter
- 2 tsk. grøn karrypasta
- 2 tsk. sorte sesamfrø
- salt og peber
- Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
- Vask de søde kartofler grundigt, halver dem og placer dem på bagepladen med skære siden ned ad.
- Sæt pladen i ovnen og bag dem i ca. 45 min. eller til de er helt møre.
- Lad de bagte søde kartofler køle lidt af.
- Skrab kartoffel kødet ud af skindet og mos det sammen med limesaft, grøn karrypasta, peanutbutter, salt og peber.
- Kom kartoffel skindet tilbage i ovnen og bag det i ca. 10 min. eller til det er sprødt.
- Vend edamamamebønner, chili, sesamfrø og koriander i kartoffelmosen og fordel det i de 4 sprøde kartoffelskind.
- Server de søde kartofler som tilbehør til en sprød thai salat og evt. med peanutbutterdressing til.
Skal testes ?
JAAAA 😉
Hej Maria
På torsdag får jeg besøg af nogle meget kræsne karnister. Jeg vil rigtigt gerne servere dine søde kartofer for dem, men det eneste i opskriften, som de vil spise, er sød kartoffel, edamamebønner og limesaft. Det må ikke indholde hvidløg, chili, korîander, ingefær, peanutbutter, karrypasta ( men gerne almindelig karry (pulver)) . Har du en ide til, hvad jeg kan blande i mosen? Evt. champignon eller andre grøntsaget for at få det til at fylde lidt mere. Måske også noget persille.
Med venlig hilsen Helle
Ja hold da op de er kræsne …
Jeg ville bruge alm. karry og så ellers holde mig til opskriften 😉
Så vil jeg gøre det. Tror du at jeg kan bage kartoflerne dagen før og så bage skrællen på dagen og derefter putte fyldet i?
Jeg synes det er fedt med opskrifter fra helt almindelige mennesker. Kunne opskriften ikke stå i starten, så man ikke skal læse sig igennem en masse plidder-pladder og billeder, før man ser, om det er noget man vil binde an med?
Du skal være helt velkommen til at sprige helt over alt mit plidder-pladder og gå direkte til opskrften.
Jeg kommer desværre ikke til at lave om på hvordan jeg skriver mine indlæg 😉
Hej Maria
Jeg har også mødt sådan et menneske, den der sjældne type, som ikke kan lide søde kartofler.
Hun forklarede mig, at den søde smag jeg sætter så stor pris på, bare ikke samarbejdede positivt med hendes smagsløg. Hun har prøvet mange tilberedningsmetoder og uanset hvad hun gør, kan den ikke maskeres. Den smag overtager fuldstændig, så hun kun kan kun smage den og alt andet drukner.
Dét kan jeg godt forstå, for sådan har jeg det med majs fra dåse. Jeg elsker majs i næsten alle andre afskygninger. Men dem fra dåse stjæler altså scenen fuldstændig.
Jeg vil nu handle ind til, at lave disse lækre dobbelt bagte søde kartofler til i aften og nyde, at både kæresten og jeg elsker søde kartofler ?
Mvh Tekla
Åh ja vi smager jo alle forskelligt, eller oplever ihvertfanl smagene forskelligt.
Og det kan være så evigt svært at forstå at det man selv ELSKER er noget en anden ikke kan fordage …
Godt at både du og kæresten i det mindste er enige om at søde kartofler er THE BOMB 😉
Min mand grinte enormt meget over der står tænk oven på 200 grader i stedet for tænd, læser man så længere nede står der også bage kartoffel i stedet for bagte , og skab i stedet for skrab så han spurgte om det oversat fra google …. men ser super lækkert ud og skal prøves med de søde kartofler i ovnen
Ha ha det kunne godt lyde som en dårlig google translate. Men vi er dog bare ude i en hulens masse tryk fejl.
Dem fikser jeg lige, tak for at gøre mig opmærksom på dem 😉
Og tak, de er SÅ lækre.
Jeg syntes bestemt du skal prøve dem 😉
Hej Maria 🙂
Jeg skal servere disse lækre sager for 10 mennesker i aften. Tror du det er muligt at lave “mosen” før og så bage skaller, samt varme “mosen” i skallen når de er kommet. Jeg vil så nødigt stå i køkkenet i for lang tid når jeg har gæster.
Mvh Astrid
Ork ja, det kan du snildt 😉
God fornøjelse med gæsterne, jeg er sikker på de vil elske menuen 😉
Tak for søde kartofler opskrifter. Jeg elsker dem og de skal prøves alle 3 ?
Velbekomme, dem er jeg glad for du kunne bruge 😉