Miso bagt græskar-bowl

Miso bagt græskar-bowl

Miso bagt græskar-bowl er et sundt og lækkert måltid hvor alt er samlet i en skål.

Så du kan nyde maden under det varme tæppe i sofaen og med benene trukket helt op under dig.

Fordi er det ikke det eneste man har lyst til, på sådan en grå og våd dag som idag?

Miso bagt græskar-bowlMiso bagt græskar-bowlMiso bagt græskar-bowlMiso bagt græskar-bowl

Sunde skåle

I dag er en ganske særlig dag…
Men vi starter lige med igår, ik´.

Fordi igår mindede facebook mig om, at det var 1 år siden min 2. kogebog Velsmagende Vegansk & Vegetarisk udkom.
Og vel vidende at jeg nu lyder totalt kliché agtig, men hvor er det år lige blevet af, om jeg må spørge?
Det føltes jo som igår…

Næsten da, fordi meget vand er jo løbet igennem åen siden…

Jeg har nemlig skrevet endnu en kogebog!
Den 3. af slagsen, Sunde Skåle og den er idag sendt til tryk
Og det er jo selvfølgelig det, der gør dagen i dag til noget helt særligt.

Nu er der ingen vej tilbage, de skønhedsfejl vi med garanti har overset, må vi leve med og om 7 uger kan jeg altså kalde mig forfatter til 3. kogebøger.

Om jeg begriber det…
Uanset hvor hårdt jeg niver mig i armen, ja så føltes det altså stadig som en drøm.

Men jeg er piv stolt af den og jeg GLÆLDER mig til, at dele den med dig!

Miso bagt græskar-bowl

Hvis vi lige ser bort fra at poppe en flaske bobler, dem gemmer jeg nemlig til jeg står med bogen i mine hænder.
Men findes der så en bedre måde, at fejre dagen på, end ved at lave mig selv en sund skål?

Nej vel?

Derfor har jeg kombineret nogle af mine absolutte yndlings ingredienser og har lavet en miso bagt græskar-bowl.
Fyldt den med kål, tofu, sorte ris og masser af tahindressing.
For mig bliver det altså bare ikke bedre!

Joe, det skulle da lige være, hvis jeg snuppede en sund skål til dessert også – fordi, der nemlig også et helt kapitel med sunde desserter i bogen at vælge fra…

Og man skulle da være et skarm, hvis man ikke lige skulle fejre dagen med i lille dessert også, ikke?
Man er selvfølgelig mig, og jeg ved, jeg godt kan spise dessert idag, spørgsmålet nu bare, hvilken …?

Alt i en skål

eller mange skåle…

Fordi imens du venter på, at Sunde Skåle udkommer, så er der allerede masser af andre skåle, at vælge imellem lige her:

Buddha Bowl med mango, sortebønner og guacamole
Buddha Bowl med karry-mango hummus
Buddha Bowl med jordskokker, ærtecreme og kikærter

Lad mig da også lige høre hvad du synets om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?

Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Miso bagt græskar-bowl

Miso bagt græskar-bowl
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Buddha Bowl
Antal personer: 2 skåle
Ingredienser
  • ½ lilla spilskål, fint snittet
  • ½ spidskål, fint snittet
  • 100 g spinat
  • ½ hokkaido græskar, i tern
  • ½ butternutsquash, i tern
  • 200 g firm tofu, i tern
  • 4 dl. kogte sorte ris
  • Misomarinade
  • 2 spsk. brun ris miso
  • 2 spsk. tamari
  • 1 lime, saften heraf
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • Tahindressing
Fremgangsmåde
  1. Rør alle ingredienserne til marinaden sammen.
  2. Tænd ovnen på 225 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  3. Vend græskar ternene med marinaden, men gem lidt til tofuen.
  4. Fordel græskar ternene på bagepladen, sæt pladen i ovnen og bag i 10 min.
  5. Mariner imens tofuen med resten af marinaden.
  6. Efter 10 min. kommes tofuen på bagepladen sammen med græskaret og bag i yderligere 15 min.
  7. Fordel kål og sinat i 2 skåle, anret de andre ingredienser i hver deres sektion oven på og server dressingen til.