Pariserbøf i nye klæder – vegansk og glutenfri

Pariserbøf i nye klæder

 

Pariserbøf i nye klæder er en (meget) nyfortolket udgave af den velkendte café frokost klassiker.

Splittet i atomer og samlet igen i en ny lækker, ung og moderne version af sig selv.

Du finder stadig mange af de gode og klassiske komponenter som fx. rødbede, peberrod og cornichoner, men resten kommer i en udgave, du måske aldrig ville have forestillet dig var muligt …

Pariserbøf i nye klæderPariserbøf i nye klæderPariserbøf i nye klæder

Der var engang …

Sådan starter alle gode historier jo.
Så lad mig lige fortælle dig en histore, om dengang jeg arbejde som stuepige på et lille hotel i det nordsjællandske.

Her fik jeg ikke kun virkelig gode overarme af, at skifte sengetøj på 30-40 senge, hver eneste dag.
Jeg fik også serveret Pariserbøf, mit alles til frokost, minimum et par gange om ugen.
Om det var fordi kokkene var virkelig glade for pariserbøffer, eller om det var fordi det var virkelig nemt (og måske også billigt) melder historien ikke noget om.

Men når man har støvsuget, redt senge, ordnet badeværelser og løbet op og ned af utallige trapper i timevis, var det en kærkommen (tung) frokost.
Idag har jeg, måske lidt mindre gode overarme og derfor ikke brug for samme tunge frokost.

Men mit hjerte banker stadig for parisbøffer.
Derfor har jeg, som jeg så ofte gør, pillet konceptet fuldstændig fra hinanden, samlet det på ny, og kommet frem til en meget nyfortolket, men piv lækker version af den klassiske pariserbøf.

Pariserbøf i nye klæder

Pariserbøf i nye klæder ligner ved første øjekast, nok ikke imponerende meget klassikeren.
Men lad mig da lige liste fællestrækkene op engang så:

Brød – ok, her har jeg brugt en pandekage istedet, men følg mig lige her, ikke?
Fars – igen, ikke helt originalt, denne her er nemlig lavet af sorte kikærter.

Men alle de andre gode klassiskere som rødbede, peberrod, cornicioner, kapers, sennep og estragon, har jeg ikke pillet ved.

Så kan vi ikke godt blive enige om, at vi stadig er ude i en (slags) pariserbøf her?
Også selvom den er i virkelig nye klæder …
Om ikke andet, så er det vi har med at gøre her, helt vanvittigt lækkert!
Hvad end vi så ender med at kalde det ..

Nyfortolkede lækre klassikere

Det er som sagt ikke første gang jeg piller en klassisk opskrift fra hinanden og genskaber den på en ny.
Her kan du se nogle af mine andre kreative kreationer:

Inside Out Burger
Butternutsquash mac n´cheese med kokosbacon
Pulled jackfruit – vegansk pulled pork

Lad mig vide hvad du synets om Pariserbøf i nye klæder

Hvis du laver opskriften, så lad mig endelig høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet.

Laver du opskriften, så del den endelig på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Pariserbøf i nye klæder

Pariserbøf i nye klæder
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Klassisk, med et twist
Antal personer: 4 pandekager
Ingredienser
  • Kastanjepandekager:
  • 1,25 ml kastanjemel fx. Simply Organics
  • 1,25 ml kikærtemel fx. Simply Organics
  • 2,5 dl vand
  • 1 lille håndfuld frisk estragon
  • 1 spsk. fintrevet citronskal
  • 1 tsk. flagesalt
  • 1 tsk. frisk kværnet peber
  • kokosolie til stegning
  • Pariserfars:
  • 240 g sorte kikærter fx. Simply Organics
  • 1 håndfuld frisk estragon + 1 spsk. lage
  • 2 spsk. kikærtemel fx. Simply Organics
  • 60 g bagt rødbede
  • 1 løg
  • 6-8 cornichoner
  • 2 spsk. grov sennep
  • 1 tsk. flagesalt
  • 1 tsk. frisk kværnet peber
  • Peberrodscreme:
  • 2 dl cashewnødder - udblødt i min. 4 timer
  • 2 dl frisk vand
  • 2 spsk fintrevet citronskal
  • 3 cm frisk peberrod
  • saften fra 1 citron
  • 1 tsk. flagesalt
  • 1 tsk. frisk kværnet peber
  • Til servering:
  • 2 dl frisk rødbede, i små tern
  • 2 dl bagt rødbede, i små tern
  • 1 dl cornickoner, i små tern
  • 1 håndfuld frisk estragon
  • 4 spsk. kapers
Fremgangsmåde
  1. Kastanjepandekager:
  2. Rør alle ingredienser sammen til en tynd pandekage dej.
  3. Varm en slip-let pande op til mediumvarme og smelt lidt kokosolie
  4. Kom ¼ del af dejen på panden og fordel dejen helt ud til kanten ved at vippe og rotere panden.
  5. Steg pandekagen til den er helt fast på oversiden, vend den og steg dem 20-30 sekunde på den anden side.
  6. Fortsæt til der ikke er mere dej tilbage.
  7. Pariserfars:
  8. Kom alle ingredienser i en foodprocessor og kør det til en jævn og klistret fars.
  9. Fordel farsen på de 4 pandekager, rul dem sammen og læg dem i et ovnfast fad.
  10. Bag dem i 10-12 minutter i en 200 grader varm ovn.
  11. Lad pandekagerne køle af i 20 min inden de skæres i 3 cm tykke stykker.
  12. Peberrodscreme:
  13. Kom alle ingredienser til cremen i en blender og blend det til en tyk og cremet konsisten.
  14. Sæt 1 spsk. peberrodscreme på 2 tallerkner i det antal pandekage stykker du har.
  15. Til servering:
  16. Pynt pandekage stykkerne med frisk og bagt rødbede, kapers, estragon og cornichioner.
Tips
Simply Organics er et nyt økologisk brand med et bredt sortiment af bla. kikærtemel, kastanjemel, sorte kikærter, quinoa, amarant og meget mere.
Simply Organics forhandles på nuværende tidspukt i alle Føtex og Bilka.

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem