Sunde morgenmadsbarer med chokolade og peanutbutter

Sunde morgenmadsbarer med chokolade og peanutbutter

Sunde morgenmadsbarer med chokolade og peanutbutter er lige til at snuppe med på vej ud af døren, på de travle morgener.

Du bliver både mæt og glad, når du starter din dag med sådan en lækker morgenmadsbar som denne her.
Fordi enhver dag, der starter med chokolade og peanutbutter, kan kun blive en fantastisk dag, ikke?

Sunde morgenmadsbarer med chokolade og peanutbutterSunde morgenmadsbarer med chokolade og peanutbutterSunde morgenmadsbarer med chokolade og peanutbutter

Sunde morgenmadsbarer med chokolade og peanutbutter

Hov vent lige lidt …
Står der virkelig;  sund, morgenmad, chokolade OG peanutbutter i en og samme sætning?

Jeps, det er god nok.

Og ved du hvad?  De smager ikke engang sundt.
De smager nemlig meget mere som en fugtig og svampet kage.

Men hvordan er det lige at de kan være sunde, tænker du så sikkert?

Simpelthen fordi de er lavet af hele, sunde og nærende råvarer, som banan, havregryn, peanutbutter og rå kakao.
Så sig da lige hej til din nye yndling morgenmad.

God morgen – god dag

Forudsætningen for en god dag starter med en god morgen.
Sådan er det ihvertfald for mig.
Jeg er nemlig et udpræget rutinemenneske, helt ud til fingerspidserne!
Så hvis dagen starter skævt, har den det med at gå op i hat og briller.

En måde jeg undgår en kaotisk og stresset morgen, er ganske simpelt ved at have morgenmaden klar.
Det er lige præcis her disse (lækre) morgenmadsbarer kommer ind i billedet og reder din morgen.
Du laver dem nemlig dagen før, på under 30 minutter og kun ved brug af en foodprocessor, ja og da også lige en ovn, ik´.

Hvor nemt er det lige?
Og udover at være super nemme at lave, mega lækre og super sunde.
Er de også den perfekte morgenmad to go!

Morgenmad to go

Når morgenmaden står klar til dig i køleskabet, har du én ting mindre på to do listen, på alle dine travle morgener.

Du sparer altså både tid, men gør det også nemt for dig selv – og resten af familen, at starten dagen på en sund og nærrende måde.
Helt uden stress og jag.

Få flere sunde morgenmadslækkerier, der alle sammen kan laves på forhånd og nydes to go lige her:

Sunde Quinoa Cookies
Bagt havregrød med hindbær og græskarkerner
Golden milk chiamousse

Lad mig vide hvad du synets om de sunde morgenmadsbarer

Hvis du laver disse morgenmadsbarer, så lad mig da lige høre hvad du syntes om dem i kommentarfeltet.

Laver du opskriften, så del den endelig på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Sunde morgenmadsbarer med chokolade og peanutbutter

Sunde morgenmadsbarer med chokolade og peanutbutter
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Morgenmad
Antal personer: 9 stk
Ingredienser
  • 4 modne bananer
  • 2,5 dl havregryn
  • 1,5 dl havremel
  • 1 dl peanutbutter
  • ½ dl kakaonibs
  • 4 spsk. raw kakao
  • 2 spsk. kokossukker
  • 1 tsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 nip salt
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 175 grader og kom bagepapir i en 20x20 cm bageform.
  2. Kom banan, kokossukker og æblecidereddike i en blender og blend det til en jævn og cremet konsistens.
  3. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, undtaget kakaonibs og blend igen til alt er jævnt fordelt.
  4. Rør kakaonibsene i dejen.
  5. Kom dejen i formen, sæt den i ovnen og bag i 20 min.
  6. Lad dem køle helt af inden du tager den ud af formen.
  7. Smør evt. med peanutbutter og skær den i 9 barer.
Tips
Opbevar barerne i en lukket beholder i køleskabet, her holder dig sig min. 5-7 dage.
Barerne er desuden også fryseegnede.

 

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemHjernemad vol. 2

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem