// SPONSORERET AF FISKARS //
Vegansk Spaghetti Bolognese, hverdagsretten over dem alle!
Fyldt med masser af grøntsager, linser, valnødder og alle krydderurterne, der får bolognesen til at smage af bolognese.
Grøntsagerne bliver hakket fint, og kan derfor ikke opdages af selv de største grøntsagsskeptikere.
Men de giver bid og smag!
Smagen af hele familes livret.
Hold øje med maden
En gryde uden låg, kommer aldrig i kog …
Sådan lyder det gammle husmor rim, du garanteret har hørt din mormor fyre af, hvis du ikke havde lagt låget på gryden med kartoflerne, ikke?
Et grydelåg kan have mange andre praktiske anvendeligheder, udover at få vandet til at koge hurtigere.
Det kan fx. også afværge at en tomateksplossion får dit køkken til at ligne slagmarken for en spansk folkefest.
Sådan en tomatsauce har det nemlig med at eksplodere, det har du med garati allerede erfaret, ikke?
Fordi uanset om du er enlig, studerende eller en børnefamile med mange sultne maver, så er familie favoritten over dem alle, bolognesen, helt sikkert noget du laver med hyppige intervaller.
Og hvor godt bolognesen end smager!
Så er fornøjelsen med at vaske vægge, olie, eddike og alle de andre flasker, krukker og bøtter, der står ved siden af komfuret af, bare ikke lige så stor, som det at spise den, vel?
Og det er så her grydelåget også kommer ind i billedet.
Det løser ihvertfald problemet med eksplosionen.
Men det kan også være til stor irritation, fordi nu kan du ikke holde øje med saucen længere.
Ja, lidt nysgerrig anlangt er man vel …
Derfor bruger jeg Fiskars Hard Face gryder når jeg laver mad.
Fiskars Hard Face er grydeserie, der kan holde til den krævende hverdagsbrug.
Grydelåget, det er klart, så du både kan holde øje med maden – og afværge tomateksplosionen.
Og som om det ikke var nok hjælp i den travle hverdag, så har grydelåget også en silikonekant, med indbyggede hældefunktioner og gør både grydelapper, si og dørslag overflødige.
Joe, hverdagshelte kan godt komme i form af gryder.
Og låg …
Vegansk Spaghetti Bolognese
Vegansk Spaghetti Bolognese får fylde fra grøntsager, linser og valnødder.
Umami smag fra svampe og tomat.
Og alle de andre smagsgiver som fx. oregano, basilikum og hvidløg.
Altså alt det, der får en bolognese til at smage af bolognese.
Jeg hakker alle grøntsagerne fint på én gang i en foodprocessor.
Både for at spare tid, men også for at kamuflere grøntsagerne for børn og andre grøntsagsskeptikere.
Samtidig giver de fint hakkede grøntsager, sammen med linserne, en konsistens der til forveksling minder om den ikke veganske udgave.
Og smagen, ja den er altså helt den samme!
Prøv selv!
Jeg kommer ikke med falske løfter, men garanterer tomme gryder og tallerkner.
Og mætte maver, ej at glemme!
Familie favoritter
Når familien skal udnævne sine favoritretter, er sauce eller pasta gerne en del af retten.
Men bestemt også i kombination med hinanden.
Så når du syntes intervallerne imellem bolognese bliver lidt for korte, kan du prøve en af disse lækre kombinationer af sauce og pasta istedet.
Bønnepasta med spicy gulerodssauce, broccoli og pinjekerner
Cremet tomatpasta med vegansk parmesanost
Chili sin carne
Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…
Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!
- 250 g champignon
- 100 g valnødder, groft hakkede ( kan undlades )
- 2 dl røde linser
- 3-4 dl grøntsagsbouillon
- 2 gulerødder
- 2 stængler bladselleri
- 2 fed hvidløg
- 1 flaske mosede tomater el. 2 ds.hakkede tomater
- 1 løg
- 1 rød peberfrugt
- 2 spsk. balsamico
- 2 spsk. tomatpure
- 1 tsk. oregano
- 1 tsk, basilikum
- 1 tsk. sød paprika
- ½ tsk. stødt spidskommen
- Salt og peber
- TIL SERVERING:
- Pasta evt. bønnepasta
- Vegansk parmesanost
- Kom løg, hvidløg og alle de øvrige grøntsager i en foodprocessor og hak det fint.
- Varm en gryde op til medium varme, tilsæt lidt olivenolie og steg grøntsagerne heri i 5 min,
- Tilsæt tomatpure, balsamico, valnøddder og krydderier, vend det rundt og lad det stege med i 1-2 min.
- Hæld de modesede tomater ved og tilsæt linser og bouillon.
- Bring det i kog og lad det simere i 20 min.
- Kog imens den valgte pasta efter anvisningen på pakken.
- Smag bolognesen til med salt og peber.
- Anret pasten i skåle, top med bolognese og drys med vegansk parmesan og evt. lidt friske krydderurter.
uhm en lækker opskrift:-)
God søndag til dig og dine.
Den er så god Tina!
Det er bestemt en du burde prøve 😉
Tak for dejlig opskrift?Smagte SÅ godt
Jamen velbekomme da, dejligt den faldt i smag 😉
Hej Maria
Lavede retten til mine ikke vegetariske gæster. Stor SUCCES. Bruger din skønne side meget 😉
F.A.N.T.A.S.T.I.S.K !!!
Hvor er det viunderligt at høre, TAK !!!
MUMS, det smagte godt! Jeg lod så peber og halvdelen af champignonerne (jeg brugte dobbelt portion af dem:-)) undslippe hakningen og skar det i stedet i mindre stykker. Det gav lidt at tygge i:-) Og så fik retten en gang soya cousine. Den blev serveret sammen med basmatiris og en råkostsalat. Tusind tak for en skøn opskrift! Den skal helt sikkert laves igen (og igen og…).
Ih hvor bliver jeg bare glad af at læse din kommentar Dorthe !!
Tusind tak for at dele din begejstring med mig 😉
Herhjemme bliver den også lavet igen og igen og ….
Super lækker opskrift ! Tak for mad 🙂
Ej hvor dejligt at høre 😉
og velbekomme 😉
Hej Maria
Tak for opskriften. Den smagte dejligt, og selv ham på 17 godtog den som en brugbar erstatning for spaghetti bolognese.
Vh Lotte
Eiiii hvor fantastisk er det lige?
Juhuu!
Tusind tak for at dele det med mig!
Super lækker opskrift som smagte virkelig godt! Sovsen skulle dog koge i over 1 time for at linserne blev møre selvom jeg ventede med tomatsovsen og lod det koge i vand for at det skulle gå hurtigere. Har nemlig erfaring med at linser der koges i tomatsovs skal ha meget længere tid for at blive møre end hvis de koges i vand…. Men det var værd at vente på:)
Ih hvor dejligt du syntes det var ventetiden værd.
Jeg kan selv godt li´ at linserne ikke helt godt ud og derfor har lidt bid.
Men det er jo en smagssag 😉
Jeg er bare super glad for at du syntes den var lækker alligevel 😉
Jeg bruger änglamarks røde linser (COOP) og så skal den ikke koge længere end angivet i opskriften, mvh Lene
Gør reklame for bolognesen alle steder! Troede aldrig jeg skulle skrive sådan noget husmor-gejl, men jeg h a r faktisk altid denne her i fryseren, så vi har noget til travle/dovne/koksede dage. Også fordi det er en storkøkkens-fornøjelse af købe ind til dobbelt eller tredobbelt portion og kaste sig ud i noget med de to store gryder 🙂 Min datter er blevet vegetar og den er så lækker og hyggelig at vi altid glæder os til den. Alle gæster har også været glade. Tak for den!
Ej, hvor er det bare helt igennem FANTASTISK at høre, tusind tak for at dele din begejstring !!!
Wow, det VAR rent faktisk et børnehit!
Bønnepasta kan jeg ikke rigtig finde nogen steder. Kvickly solgte det for nogle år siden, men nu synes jeg ikke det er til at opdrive. Hvor køber du det?
YAY! Det er jeg så glad for at høre 👏🏻
Åh det er altså også længe siden jeg har kunne finde det.
Jeg bruger bare alm. pasta nu 🙈
Super god opskrift
YAY, tak