Rødbedetatar med peberrodscreme er en vanvittig lækker forret med masser af umamismag.
Perfekt til nytårsaften!
Eller andre festlige lejligheder hvor maden gerne må være ekstra lækker.
Så ukorrekt, men så lækker!
At kalde denne rødbede tatar for tatar, er ukorret på så mange måder.
Den er nemlig slet ikke rå.
Og nåe ja, så er den som navnet nok afslører, lavet af rødbeder.
Så meget for at være en tatar, hva´?
Men, altså …
Når det så er sagt, så ligner den i det mindste tatar, ikke?
Og smagen, ja den er selvfølgelig også helt anderledes.
Men den er lækker!
Sådan helt i særklasse.
Rødbedetatar med peberrodscreme
Rødbedetatar med peberrodscreme er en særdeles nytårs egnet forret
Konsistensen er cremet og smagen er dyb og fyldt med umami.
Det kommer fra de saltbagte rødbeder og svampene der steges i tamari.
At saltbage noget lyder måske som en besværlig proces.
Men det nok noget af det nemmeste du kan gøre.
Du skal nemlig bare ligge det du vil saltbage i et fad, dække det til med salt og bage det til det er mørT.
Nemt ikke?
Og smagen og konsistenen er hele ventetiden ( og alt salten) værd!
Til rødbede tataren serveres der en lækker peberrodcreme.
Peberrod og rødbede gør nemlig en masse lækkert for hinanden.
Skulle du nu ikke bryde dig om peberrod, kan du sagtens undlade den og så tilsætte lidt estragon istedet.
Inspiration til den veganske nytårsaften
Forret, snack, dessert og natmad har vi nu fået styr på.
Og her finder du mit bud på hovedretten til den veganske nytårsmenu:
Selleristeaks med estragoncreme og grønne bønner
Få endnu mere inspiration til alle retterne lige her:
5 x snacks til dronningens nytårstale
5 x forretter til nytårsaften
5 x hovedretter til nytårsaften
5 x desserter til nytårsaften
Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…
Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!
- 500 g rødbeder, hele med skræl
- 250 g champignon, vasket og i kvarte
- 100 g valnødder
- 2 spsk. gærflager
- 2 spsk. frisk estragon
- 1 spsk. tamari
- ca 1 kg salt til bagning
- Peberrodscreme
- Fint hakkede valnødder, feldsalat og estragon til pynt
- Tænd ovnen på 250 grader.
- Vask og tør rødbederne, placer dem i et ovnfastfad og dæk dem med salt.
- Sæt fadet i ovnen og bag dem i 1 time.
- Lad rødbederne køle lidt ned.
- Bank hul på salten, tag rødbederne op og pil herefter skrællen af med en urtekniv.
- Varm en pande op til høj varme, tilsæt svampene og steg dem til væsken er fordampet.
- Tilsæt tamari og lad det dampe af under omrøring.
- Kom rødbeder, svampe, valnødder og gærflager i en foodprocessor og brug kun pulskanppen til at hakke det til en jævn konsistens.
- Brug en ringform til at anrette rødbede tataren på 4 tallerkner, pynt med feldsalat, peberodscreme, valnødder og estragon.
Wauw, har lige lavet det, det smager simpelthen fantastisk 🙂
Det er jeg da bare SÅ glad for at høre!
Jeg er nemlig helt enig 😉
Hej Maria,
Hvad gør det ved rødbederne, at de bages med så meget salt?
Jeg/vi har lidt svært ved at gennemskue, hvordan salten skal sidde på rødbederne?! Kunne du uddybe det, eller er det mon noget man kan springe lettere og elegant henover, ved bare at salte den samlede ‘tatarmasse’ lidt ekstra?
1. det giver dem smag
2. det giver en særlig fast konsistens fordi alt væsken trækkes ud under bagningen.
Salten skal ikke sidde fast på rødbederne, de skal være dækket af salt i et fad.
Du kan desværre ikke springe den proces over, resultatet vil blive noget helt andet 😉
Hej
Kan gærflagerne undværes?
Kh Mai-Britt
Det kan de sagtens ja 😉
Hej Maria,
Hvad sker der, hvis man fryser den færdige tatar ned? Kan den tåle det, eller bør den serveres frisk?
Tak for svar 🙂
Hilsen Emilie
Den bør helt klart serveres frisk 😉
Ser vildt lækkert ud! Og skal prøves. Serveres tartaren varm eller kold?
Den ER vildt lækker!
Jeg vil selv foretrække at spise den kold.
Her er konsistensen også bedst 😉
Kan man lave den dagen i forvejen?
Den lyder super lækkert.
Ork ja det kan du sagtens 😉
Ps. Kan du anbefale en god tamari. Hvilken smag bidrager det med?
Tamari er en glutenfri soya, så det er en saltet og dyb smag den bidrager med.
Jeg kan godt li den fra Clearspring men hvilken som helst tamari eller soya kan bruges 😉
Der står 2 spsk frisk estragon i ingredienslisten, men de er ikke beskrevet i opskriften. Skal de bare med i foodprocessoren og “pulses” med til sidst?
Ja, bare pulses med tilsidst 😉
[…] bliver den bødbeden brugt i en lækker rødbedetatar som tager udgangspunkt i en opskrift fra Vanløse Blues, hvor jeg har lavet lidt småjusteringer og server den med en cremefraichebaseret […]