Spicy sticky blomkål er, som navnet nok allerede afslører, bagt blomkål i en stærk og klistret marinade.
Drysset med ristede sesamfrø og friske forårsløg.
Super simpelt!
Ultra lækkert!
Det perfekte tilbehør til – ja, nærmest alt!
Gør det sjovt at spise grøntsager!
Det er ikke alle, der med samme store fornøjelse kaster kaster sig over herlighederne, når den store skål med salat bliver sat på bordet.
Men h.e.l.d.i.g.v.i.s findes der mange andre måder, du kan spise dine grøntsager på.
Uendeligt mange af dem!
Hemmeligheden bag successen, er at få dem til at føles godt, altså have den rigtige konsistens.
Vi har vist alle prøvet at få servereret en salat, hvor kålen er snittet alt, alt for groft.
Du tygger og tygger som en anden drøvtyggende ko og kommer bare ingen vegne …
Hvis du derimod snitter, hakker eller river grøntsagerne tilpas fint, bliver det en helt anden og meget mere behagelig oplevelse.
Men altså, grøntsager skal isærdeleshed også smage godt!
Og det er her krydderier, krydderurter, dressinger og marinader kommer ind i billedet!
Bruger du dem, med rund hånd, samtidig med du snitter og tilbereder dine grøntsager fint og tilpas, er du garanteret succes med at spise masser af grøntsager.
Og det er altså helt uden, at det føles som en sur pligt eller at tygge kæberne af led …
Spicy sticky blomkål
Spicy sticky blomkål er den perfekte kombination af smag og konsistens.
Den spicy marinade svøber sig lækkert om blomkålen.
Bagningen gør at den karamelliserer og bliver klistret, på den helt rigtige og mundvandsløbende måde.
Marianden er lavet af bla. friske tomater, chili, ingefær og dadler.
Den laves helt enkelt ved at blende hele molevitten sammen.
Det tager ikke mange minutter!
Men smagen du bliver forkælet med er ualmindelig lækker!
Sjældent har blomkål smagt SÅ godt!
Jeg har drysset blomkålen med ristede sesamfrø, men ristede saltede peanuts vil også klæde rette umanerligt godt!
Og er du til korinader vil et drys af det heller ikke være af vejen.
Som udgangspunkt er retten her tilbehør nok til 4 personer, men de får altså lyn hurtig ben at gå på…
Så hvis du vil være sikker på der nok til alle, så er dobbelt portion vejen frem.
Grøntsager forklædt som hot wings
Jo, du læste helt rigtigt!
Grøntsager, nærmere bestemt blomkål.
Kan altså på nærmest magiskvis forvandles til hot wings.
Ingen opdager det er blomkål der gemmer sig under den sprøde dej.
Jeg har fremtryllet 3 forskellige slags, den ene mere lækker end den anden.
Og bliver du helt plattet med den sprøde dej, kan du sagtens bruge denne marianaden på samme måde som i BBQ versionen.
BBQ hot wings
Sesam hot wings
Blomkåls hot wings med kokos og karry
Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…
Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!
- 1 stort eller 2 små blomkål, i mundrette bidder
- Marinade:
- 250 g friske tomater
- 1 rød chili ink. kernerne hvis den skal være ekstra spicy
- 1-2 fed hvidløg, alt efter smag
- 6 medjool dadler, uden sten
- 5 cm frisk ingefær
- 5 spsk. tamari
- Til servering:
- 1 bundt forårløg, kun den grønne del, i tynde skiver
- 1 spsk. ristede hvide sesamfrø
- 1 spsk. ristede sorte sesamfrø
- Tænd ovnen på 225 grader og kom bagepapir på en bageplade.
- Kom alle ingredienser til marinaden i en blender og blend det til en jævn og ensartet konsistens.
- Vend blomkålen med marinaden og fordel dem på bagepladen.
- Sæt pladen i ovnen og bag dem i 25 min. eller til de er lidt mørke i kanterne og blomkålen er mør.
- Anret blomkålen i en skål eller på et fad og pynt med sesamfrø og forårsløg.
- Server blomkålen som tilbehør til fx. friske forårsruller, thai spyd eller thai quinoakødboller
Kan ikke huske om jeg har sagt det, men ej altså hvor er jeg bare glad for at have fundet din blog. Hver eneste opskrift jeg har lavet smager simpelthen så lækkert. Denne er var også en succes!! Keep up the good work 🙂
Ih du er sød altså!
Tusind tusind tak – det er jeg SÅ glad for at høre.
Og du kan lige tro jeg vil fortsætte, jeg mener – jeg kan jo ikke lade være 😉
Det ser virkelig virkelig godt ud og det er helt sikkert en opskrift der skal prøves!
Det kan jeg da også kun anbefale dig at gøre Kathrine 😉
Den er SÅ lækker!
Smager så skønt! lækkert samspil mellem det stærke og søde.
Jeg var meget gavmild med hvidløg og brugte cherrytomater.
Ja ikke?
Det syntes nemlig også det er 😉
…og ja !!! Man må gerne være gavmild med hvidløg 😉
Hej Maria, jeg faldt lige over din opskrift på Sticky Blomkål. Jeg har i mange år eftersøgt en opskrift på Sticky Bolognaise sovs – uden held. Er det pga dadlerne den blir sticky ?? Har du en forslag til “klistret kødsovs” til spaghetti ?
Hilsen Rie
Hej Rie,
Jeps, det er dadlerne der får saucen her til at blive sticky når den bages.
Jeg vil dog ikke anbefale dig at bruge dadler i en bolognese, det – ihverfald efter min smag – vil gøre den alt for sød.
Jeg har en lækker opskrift på bolognese her:
https://www.vanloseblues.dk/2017/11/vegansk-spaghetti-bolognese/
Hvis du gerne vil have at saucen skal være sticky skal du blot lade den koge lidt ekstra tid, så væsken kan fordampe og saucen blive dejlig tyk.
Jeg håber det var svar nok, eller spørger du bare igen 😉
Hej,
Bager du dem på almindelig ovn eller varmluft? ?
Hej Mille,
Som udgangspunkt bager jeg altid ved varmluft, med mindre det er gærdej.
Det er vi slet ikke ude i her, bare ind med dem her ved varmluft og NYD!!!
Elsker den her, men kan man bruge andet end tamari ? ?
De er altså også bare helt fantastiske 😉
Du kan bruge helt almindelig kinesisk soya istedet.