Grillet hvidløgsdressing er dressingen til dine salater, dippet til dine grøntsager og saucen til dine kartofler.
Kort sagt, så er det bare et ualmindelig lækkert tilbehør til sådan cirka alt.
Konsistens er ultra cremet og smagen lækker og intens.
Basen er cashewnødder, så dressingen er både vegansk og glutenfri.
Ingen dressing, ingen salat
Altså sammelignet med ordsproget “ingen arme, ingen kager!”
Hvis ikke der er dressing til salaten, ja så gider jeg ikke spise den.
Eller, jo det gjorde jeg nu nok.
Men det vil på ingen måde være med den samme fornøjelse, som hvis der var en lækker dressing til.
Sådan en dressing gør simpelthen hele forskellen.
Nu har du sikkert gættet, at det ikke bare skal være en flaske 1000ø dressing, salaten bliver sovset ind i.
Næ nej, det skal selvfølgelig være en hjemmelavet en af slagsen.
Lavet udelukkende på gode, sunde ingredienser.
Kærlighed og karma!
….og jeg skal gi´ dig skal jeg!
Grillet hvidløgsdressing
En hjemmelavet dressing som denne tager i ren arbejds tid ikke mange minutter at lave.
Hvidløgene passer sig selv i ovnen og imens bliver cashewnødderne udblødte.
Herefter er det faktisk bare at komme alt i en blender og ja, blende det hele sammen til konsistensen er ultra cremet.
Hvis ikke det er nemt, ja så ved jeg ikke.
Og jeg tør næsten væde på, at når du også har prøvet HVOR nemt det er og HVOR lækkert det er, at lave sin egen dressing, så vil du aldrig købe en færdiglavet en igen.
Hvad siger du?
Tør du sige udfordring accepteret?
Fyld flaskerne op …
med lækre, cremede og hjemmelavede dressinger.
De er nemme at lave og kan holde sig længe.
Har du dressingerne klar i køleskabet, er der aldrig en undskyldning for ikke at spise en stor skål salat.
Lav en af hver eller find en favorit, her er ihvertfald tre mere af slagsen, der kan forvandle din salater fra at være fesne til fantastiske.
Ginger-lemon dressing
Rosmarindressing
Tahindressing
Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…
Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!
- 2 hele hvidløg, halveret
- lidt olivenolie, salt og peber
- 2,5 dl cashewnødder * - udblødt i kogende vand i 40 min
- 2,5 dl vand
- 1 citron, saften heraf
- 2 spsk. gærflager *
- 1 spsk. æblecidereddike
- 1 spsk. kapers
- 1 tsk. dijonsennep
- 1 tsk. dadelsukker * - eller anden sødning
- Salt og peber
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Kom de halverede hvidløg i et fad, pensel dem med olivenolie og krydr med salt og peber.
- Vend skæresiden ned af, sæt fadet i ovnen og bag det i 40 min.
- Udblød imens cashewnødderne i kogende vand.
- Lad hvidløgene køle lidt af.
- Tag hvidløgsfedene ud af skallen med en gaffel og kom dem i en blender samme med alle de øvrige ingredienser.
- Blend til konsistensen er jævn og cremet og smag den til med salt og peber.
- Hæld dressingen på flaske og opbevar den i køleskabet.
Men for en mere budgetvenlig udgave kan der bruges solsikkekerner istedet.
Dressingen holder sig min. 1 uge i køleskabet. Hvis dressingen skiller, skal den blot rystes og den er god igen. Dressingen er først dårlig når den lugter dårligt.
Hej hej kan mandler bruges istedet for cashewnødder 😉
Jo mon ikke de kan det, jeg ville nok bare lige blanchere og smutte dem først 😉
Kan man fryse dressingen?
Uh, se det ved jeg slet ikke.
Jeg har ikke prøvet selv, men umiddelbart tænker jeg at den godt kan 😉
Lad mig endelig høre hvordan det går hvis du kaster dig ud i et forsøg 😉