Sæt tænderne i en hjemmelavet træstamme.
En træstamme, der både kan prale af at være vegansk, glutenfri og en sund(ere) en af slagsen.
Marcipan
Chokolade
… og en kagemasse lavet af en måske overraskende ingrediens!
Nysgerring?
Fristet?
Så se bare her!
Det svære valg …
Træstamme ..?
… eller …
Studenterbrød..?
Sprød mørdejsbund og glasur vs. marcipan og chokolade.
Ja, det var det svære valg, der skulle træffes ved bageren på vej hjem fra skole.
For pengene jeg møjsommeligt havde spinket og sparet til netop dette formål.
De 20 kr jeg fik med skulle jo række langt, når der både skulle købes pølsehorn, pastasalat …
Og hvad kantinen på skolen ellers kunne friste min ( enorme ) appetit med …
9 ud af 10 gange faldt valget på studenterbrødet.
Udelukkende fordi det var det billigste.
Gamle, sammenpressede kager!
Lagt i mellem noget, eller rullet ind i noget.
Det kunne jeg åbentbart ikke stå for …
Derfor kan jeg da virkelig heller ikke afvise, at det er sket, at både studenterbrødet OG træstammen er kommet med i bagerposen …
Skulle jeg sådan hypotetisk træffe samme ( svære ) valg i dag, ville det 10 ud af 10 gange være træstammen!
Altså marcipan OG chokolade …
.. og gamle kager camuleret med romessens …
what´s not to like?
Hjemmelavede træstammer – vegansk og glutenfri
Vi har allerede være inde på det …
Sådan nogle træstammer laves jo traditionelt af gamle kager.
Og det er der jo i princippet heller ikke noget i vejen med, overhovedet!
Men jeg ved ikke med dig, om du sådan går og fryser kagerester ned?
Fordi …
1 …
… hvad er kagerester?
Spise man ikke ALT kagen?
2 ..?
… nej det var vist bare det!
Ingen kagerrester herhjemme!
Jeg har derfor taget andre midler i brug …
BØNNER!
Ja den havde du måske ikke lige set komme?
Men de er faktisk ret så geniale til formålet, bønnerne altså …
Ser du, når bønner blendes sammen med havregryn og de andre ingredienser du nok bedre kan genkende i træsammen; rom, hindbærmarmelade og kakao.
Så sker der noget magisk!
Smagen er som træstammer skal smage og de har den selv samme konsistens som kageresterne ville give.
Og at de så samtidig kan prale af at være sunde(re), tænker jeg ikke at høre nogle klager for?
Eller?
Hjemmebagte fristelser
Hvis nu bønner i træstammer bliver lige “hippiagtig” nok til dig …
Så kast dig over en – eller alle, af disse hjemmebagte fristelser.
Men husk nu at efterlade rester til træstammerne så, ikke ..
Drømmekage fra Brovst
Banankage med peanutbutter og chokolade
Chokomuffins
- 200 g rosiner
- 1 dåse kidneybønner, drænet
- 2,5 dl havregryn
- 3 tsk. romessens
- 1 tsk. vaniljesukker
- 4 spsk. kakao
- 2 spsk. hindbærmarmelade
- ½ tsk. flagesalt
- Til udformning:
- 200 g Marcipan
- 50 g mørk chokolade, smeltet
- Kom rosinerne i en skål, hæld kogende vand på og lad dem trække heri i 30 min.
- Hæld vandet fra rosinerne og kasser vandet.
- Kom de udblødte rosiner i en foodprocessor sammen med alle de øvrige ingredienser og blend det til en ensformig konsistens.
- Er konsistensen meget blød, tilsættes der lidt ekstra havregryn.
- Sæt kagemassen på køl i min. 30 min, det gør det lettere at udforme senere.
- Form kagemassen til en aflang pølse, og sæt dem på køl igen i 15 -30 minutter.
- Rul marcipanen til et langt rektangel.
- Placer den formede kagemasse i den ene aflange ende af marcipanen og rul den rundt om massen.
- Skær herefter træstammer i ca. 7 cm lange stykker.
- Smelt den mørke chokolade over et vandbad og dyp hver træstamme heri.
- Stil træstammerne på køl og lad chokoladen stivne helt inden de serveres.
Jeg synes, det var totalt umuligt at rulle træstammerne. Min marcipan revnede og de blev store og klodsede og umulige at håndtere. Jeg fuldte opskriften, men det kan være du ved hvad jeg gjorde forkert? 🙂
Åh det kan være svært at sige hvad der gik galt i din proces ..
Måske massen var for blød og våd eller varm ..?
Måske marcipanen var rullet for tyndt ..?
Måske marcipanen var for våd ..?
Jeg håber de stadig smagte godt og at du har bedre held med opskriften en anden gang 😉
De er simpelthen helt perfekte og smager fantastisk! ?
Juhuuuuu !!!!
Ps. Vi er SÅ enige !!!
SÅ lækre! Kommer til at lave dem igen og igen og… ?
Jaaaa !!!
Også herhjemme ..
Vi er allerede oppe på 4 gang – hi hi !!
Hej Maria! Åh, de ligner lykken!! Træstammer er jo fantastiske, men det plejer at være en dyr fornøjelse for maven med al den gluten, de normalt indeholder. Hvordan tror du, det ville gå, hvis man forsøgte sig med dadler i stedet for rosiner? Kh. Sabine
Træstammer er vidunderlige, ikke sandt!
Jeg er ganske sikker på du kan bruge dadler istedet for rosiner.
Lad mig endelig høre hvordan det går hvis du kaster dig ud i et forsøg, ikke?
det ser lækkert ud, tror du at massen kan fryses ned?
Ja ikke? og det smager mindst lige så lækkert! 😉
Jo, den kan snildt fryses ned.
God fornøjelse med dem <3
Er marcipan ikke fyldt med sukker? Selv de gode kvaliteter??
Jo det er den naturligvis, men marcipanlaget er så tyndt og udgør dermed en ret lille den af træstammen.
Vil du helt undgå det, kan du undlade det og lave romkugler istedet 😉
Er der nogen som har prøvet at blende/lave massen i en stavblender eller alm blender? Har ikke en foodprocessor og vil så gerne lave dem, men hvordan er nemmest uden? TAK.
Uh det bliver desværre nok for hård en opgave for stavblenderen og en blender er generelt til fyldende sager og altså ikke til de tykkere konsistenser som træstammer, falafler og hummus. Her kræves der en foodprocessor 😉
Tina/Marie du kan sagtens blende ingredienserne hver for sig og så ælte dem i hånd/med håndmixer/på maskine.
Jeg plejer at blende kagerester til romkugler 😉
Venlig hilsen
Stine
De smager fantastisk – men jeg havde ikke marcipan nok. Kun til lidt over halvdelen – og det er ikke tykt ?
Ej hvor mærkeligt, jeg har lavet dem utallige gange og marcipan mængden passer altid 😉
Hvilken foodprocessor kan du anbefale at købe?
Jeg har selv en Magi Mix Foodprocessor
Den kan jeg kan give mine varmeste anbefalinger 🙂
Jeg har haft min i en del år efterhånden og den spinner stadig som en mis 😉
Jeg har lige brugt en stavblender det gik helt fint?
Perfekt !!! 😉
Hvor længe kan de holde sig?
De kan holde sig i rimelig lang tid, en uge + vil jeg mene.
Det er bare vigtigt at der ikke kommer låg på bøtten de opbevares i, da det gør at marcipanen bliver våd
Jeg har planer om at prøve at lave dem en af de kommende dage. Er nysgerrig på om de i smagen er ligesom man “kender dem”? Eller om man godt kan smage at det er en sundere version? gode ser de ud!!
Det er fuldstædig som man kender dem, ikke noget med en sund “bismag” bare 100 % træstamme nydelse 😉
Kan man bruge andre bønner
Det kan du sagtens, kidneybønner eller sorte bønner er dog at anbefale 😉
Jeg kogte en stor portion sorte bønner forleden og tænkte, at jeg endelig ville lave dine træstammer efter at drømt om dem i så lang tid. Jeg ville lige se om jeg manglede nogle ingredienser og kan se, at det er kidney bønner og ikke sorte bønner. Tror du, at det gør nogen forskel?
Jeg kan godt forstå du har drømt om dem, de altså virkelig lækre.
Du kan snildt bruge sorte bønner istedet 😉
GLÆD DIG 😉
Hej. Hvor mange gram er der i den dåse kidneybønner du bruger? 🙂
Jeg har brugt sådan en helt almindelig dåse, drænet vægt indeholder den 240 g 😉
Jeg elsker dine træstammer! Har du nogen ide om hvor mange kalorier der ca er i en? 🙂
Nej det ved jeg desværre ikke, beklager ❤️
Nogle tips til at få marcipanen og chokoladen til at strække. Jeg har måtte bruge dobbelt marcipan og chokolade og alligevel kniber det. Smagen er perfekt, men synes udseendet halter. Ellers nogle tips til udformningen? Hvor mange stykker bliver denne opskrift til? Vh alberte
Og mmm smager fantastisk
Det er vigtigt at marcipanen er kold og at du har rigeligt flormelis at rulle ud i.
Det hjælper også hvis du ruller det ud imellem 2 stykker bagepapir og vender og roterer bagepapiret undervejs.
Marcipan er svær at arbejde med, det er bare øve øve øve 🙈
Jeg fik det til 14 træstammer, det står også i opskriften ❤️