Lasagne ..
Livret ..
Lag i lag!
Den er klassisk, den er hjemmelavet, den er vegansk!
Og vigtigst af alt …
Den smager så mega monster lækkert, at selv en italiensk mamasita ville bede om et stykke mere!
Godt begyndt …
… er som ordsproget siger; halvt fuldtendt!
Men hvad hvis nu man slet ikke ved hvor man skal starte?
Så kan det faktisk være ret så uoverskueligt at komme over start linjen ..
Har jeg ikke ret?
Især når det handler om at ændre vaner!
Og endnu svære, når det handler om måden vi spiser på.
Her er det ikke nok at du snører løbeskoene et par gange om ugen, tager trapperne istedet for elevatoren eller cykler istedet for at tage bilen.
Her kræver det både mod, overskud og fokus at komme over målstegen!
Når der handler om mad, skal vi træffe aktive valg om at gøre noget nyt og anderledes.
Ikke bare hver dag, men flere gange om dagen …
Og når mælken i kaffen, smørret på brødet, osten på pizzaen og kødet i bolognesen lige pludselige skal ændres, kunne det være rart, hvis det kom med en brugsvejledning, ikke?
Ved du hvad …
Den har jeg lavet til dig!
YES!
I alt den tid jeg har været stille med nye opskrifter, har jeg gået og puslet med et forløb, der gør det nemt og overskueligt for dig, at komme igang en vegansk – eller mere plantebaseret livsstil.
I 4 uger bliver du taget i hånden, guidet og beriget med opskrifter, indkøbslister og viden, så du kan komme godt igang – og fortsætte dit valg om en grønnere livsstil.
Det er med KÆMPE stor stolthed, at jeg kan byde dig velkommen til onlineforløbet Vegansk for Begyndere
Læs meget mere om forløbet og snup din plads lige her:
Klassisk vegansk lasagne
Et andet sted det er godt at starte, når både dine egne og familiens smagsløg skal overbevises om at vegansk mad er vejen frem.
Er med at veganisere Jeres livretter.
Det er overraskende nemt og kræver faktisk kun små justeringer.
Linser, valnødder, plantebaseret ost og mælk.
Danner grundlag for den veganske udgave af den klassiske lasagne.
Sammen med masser af krydderier og andre smagsboostende umami ingredienser!
Og med fare for at lyde kæphøj, må jeg altså bare lige sige …
At den her lasagne, ik?
Den tager simpelthen bare kegler!
Intet mindre !
Men ved du hvad, jeg syntes faktisk ikke du skal tage mine ord for gode varer …
Jeg syntes, at du skal skynde dig ud i køkkenet, og gå igang med selv at lave den og på den måde blive overbevist.
Såe, sæt igang, nu!
… ikke!
Vidunderlige livretter
er der mange af!
Lasagnen er jo bare en af dem.
Så når den er smagt og spist, kan du jo kaste dig over disse tre veganske udgaver af listen med livretter.
Vegansk paprikagryde
Vegansk Spaghetti bolognese
Chili sin carne
Har du en livret du gerne vil ha´ gjort vegansk, så smid endelig en udfordring op til mig i kommentarfeltet.
Jeg vil elske at veganisere netop din livret!
- 1 portion vegansk spaghetti bolognese
- 12 lasagneplader. fx. grøn linse plader fra Explorer
- 200 g frisk spinat
- 175 g Violife revet ost
- Vegansk Bechamelsauce:
- 6 dl usødet soyamælk, fx. den grønne fra Naturli
- 25 g Violife revet ost
- 2 spsk. gærflager
- ½ tsk. frisk revet muskatnød
- 1 citron, fint revet skal heraf
- salt og peber
- glutenfri jævner fx. Maizena eller tapiokamel
- Varm soyamælken op til lige under kogepunktet og tilsæt muskatnød, gærflager, ost og rør i det til osten er smeltet.
- Tilsæt citronskal, salt og peber og rør det rundt.
- Bring langsomt saucen i kog og rør jævner i til saucen er tyknet.
- Smag saucen til med salt og peber.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Kom et tyndt lang bolognese i bunden af et fad.
- Fordel en håndfuld spinat og ⅓ af bechamelsaucen ovenpå og placer 3 lasagneplader herpå.
- Gentag samme procedure 2 gange.
- Slut af med et lag bolognese og drys resten af osten ovenpå.
- Sæt fadet i oven og bag det i 45 min.
- Lad lasagnen afkøle i min. 30 minutter inden der skæres i den.
- Server evt. en grøn salat til lasagnen
God aften,
Jeg er hverken vegetar, veganer eller glutenallergiker… jeg er bare VILD med dine opskrifter … og denne lasagne er ingen undtagelse… jeg lavede den dog med en klassisk bechamelsauce og revet ost – tror der går længe inden der kommer oksekød i lasagne igen herhjemme! Og jeg laver ellers verdens bedste (hvis jeg selv skal sige det) klassiske lasagne… (Og det er min livret) men nu altså også verdens bedste vegetariske version – valnødderne og de småt skårne champignon gør forskellen… tak det – du er en stjerne
Hilsen Mathilde
Jamen god aften Mathilde!
Hvor er JEG VILD med at du nu også kan prale af at kunne lave verdens bedste vegetariske lagsagne.
Og så endda efter min opskrift – arhmen jeg bliver jo piv stolt!!
DU er en stjerne!
TAK 😉
Lasagnen smagte helt fantastisk. Super opskrift, mange tak.
Jubiii, hvor dejligt at høre 😉
Hej Maria 🙂
Jeg skal lave med til en 6.
Hvor en er veganer og synes gærflager lidt små dyrt, da kun en skal spise den veganske lasgne.. Kan den undværes?
Hej Liva,
Gærflager kan sagtens undværes, smagen bliver lidt anderledes, men stadig godt dog.
Hej Maria
Kan lasagnen fryses?
den smager himmelsk så det ville være lækker hvis man bare kan tage den op og så varme den lidt 🙂
Jamen nartuligvis kan den fryses! 😉
Det er nemlig så dejlig nemt når man har sådan nogle lækre retter i fryseren man bare lige kan varme 😉
Man kan også bruge hirseflager til jævning af retter 🙂
Nej desværre, det tror jeg bliver et meget grødet resultat 😉
Vil lige minde jer om at Modificeret stivelse ( Mod. Stivelse ) er en Genetisk modificeret ingrediens (GMO) den modificerer også jeres dna i længden, så jeg vil klart anbefale at i bruger en vegansk ost som ikke er med Modificeret stivelse 🙂 ellers ser det super godt og lækkert ud 🙂 og den skal prøves! ….
GMO er ikke tilladt i danmark, så jeg er nu ret sikker på osten her er uden 😉
Jeg ELSKER den her opskrift. Det smager simpelthen så godt.
Det gør mig SÅ glad at høre !! TAK !!
Hej Maria
Kan man bruge Naturli’s havredrik i stedet for den grønne usødede soya? Jeg er nemlig ikke så vild med den.
Vh Nanna
Nej desværre ikke, havredrik dur ikke da en er for sød og ikke vil give den samme gode konsistens som soyamælk gør.
Men bare rolig du kommer slet ikke til at smage den 👏🏻
Kære Maria.
Tak for dine inspirerende opskrifter.
Hvor køber du grøn linse plader fra Explorer? jeg har været i stort set alle butikker, men kan ikke få dem som lasangeplader kun som pasta.
Mange hilsner
Hanne
Kære Hanne,
Åh altså hvor irriterende!
Varesortimenterne må have ændret sig siden jeg lavede opskriften.
Fordi på det tidpunkt kunne man finde de plader flere steder.
Hvis det er fordi du søger en glutenfri lasagneplade kan jeg anbefale dem af mærket Rummo.
De forhandles i fx. Irma og Kvickly
Kh Maria
Kære Maria
Mange tak for svar.
Jeg kunne finde den her side, hvor jeg har stillet spørgsmålet, så nu har jeg også sendt dig en mail, det beklager jeg.
Det var egentlig ikke fordi de skulle være glutenfri, men tænkte når de er lavet af linser, så er de sundere 🙂
Ha en dejlig dag
Mange hilsner
Hanne
Du må altid gerne spørge 😉
Hvis ikke du har brug for de skal være glutenfri, bruger du endelig bare helt alm. lasagne plader 😉