Saftig
Sød
og
Saglig
Banan-Tahin kage …
Der ikke bare er uimodståelig lækker!
Men også både vegansk OG glutenfri.
Og tilmed super nem at lave.
…
Klar, parat, BAG !!
Giv mig et T …
… giv mig et A
… giv mig et H
… giv mig et I
… giv mig et N
Hvad siger det?
TAHIN !!!
Hjemme hos mig er der 3 ting, vi bare ikke må løbe tør for:
Kaffe
Oatly
og
Tahin!
Ingen over, ingen under!
Alle på lige fod med hinanden.
Katastrofen vil være lige stor, uanset hvilken en, der – gud for byde det – ikke skulle være mere tilbage af ..
Hvor meget tahin, jeg rent faktisk spiser, gik pludselig op for mig da jeg stod og lavede köfte og havde gang i en masse krydderiglas.
8 !!
For at være helt nøjagtig …
og ALLE sammen!
Incl. de dobbelt så mange glas, med de andre krydderier, der stadig stod inde i skabet ..
Ja, det er altså tomme tahin glas …
24 tomme tahinglas på 6 måneder !!
Hvis det i sig selv ikke lyder voldsomt.
Kan jeg fortælle, at det svarer til 2 om ugen ..
Når nu min kærlighed til tahin tydeligvis er SÅ … enorm? …
Kan det vel næppe komme som en overraskelse, at jeg også bruger det i kage …?
Vel?
Glutenfri banan-tahin kage med chokolade ganache
Med en konsistens, der både er saftig og svampet ..
En smag der er sød, dyb og krydret.
Og en chokolade ganache …
Så tyk, så cremet og så smørblød lækker, at den smelter i munden
Det er UMULIGT kun at holde sig til et stykke!
Ja, faktisk er den så god ..
.. har jeg hørt ..
fra pålidelige kagekilder !!
.. at den kan måle sig denne her, også kendt som KAGEN …
Hvis du har smagt den, VED du, at det faktisk siger en hel del.
Hvis ikke alt ..
Faktisk ..
Meget mere end dressing ..
Det er ikke første gang ..
.. og med garanti heller ikke sidste gang ..
At tahin finder vej til andet end dressingen på salaten.
Tahin er bare himmelsk, ok?
Hvis ikke kagen her er overbevisnede nok …
Kan disse 3 lækkerier måske gøre det?
Chokolade-Tahin Knasbarer
Sunde tahin cookies
Grøn smoothiebowl med spinat, tahin og friske figner
- 4 bananer, ca. 320 g
- 140 g æblemos
- 80 g tahin
- 40 g kokosolie, smeltet
- 2 spsk. chiafrø + 6 spsk. vand
- 2 spsk. æblecidereddike
- 260 g glutenfrimel*
- 100 g kokossukker
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
- 2 tsk. kanel
- 1 tsk.vaniljepulver
- 1 tsk. xanthangum
- ½ tsk. salt
- Chokolade ganache:
- 150 g mørk chokolade
- 1 dåse kokosmælk, kun den fede del og ikke kold
- Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn.
- Rør chiafrø sammen med vand og lad det trække i 10 min.
- Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
- Mos bananerne og rør det sammen med æblemos, chianblandingen, tahin, kokosolie og æblecidereddike.
- Si de tørre ingredienser ned i det våde og vend det sammen.
- Smør en ø22 cm form med kokosolie eller beklæ den med bagepapir.
- Fordel dejen i formen og sæt den i ovnen.
- Bag kagen i 40 minutter eller til en tandstik kommer ren ud.
- Lad kage afkøle helt.
- Smelt chokoladen over et vandbad og vend det sammen med kokoscremen.
- Smør ganachen ud på kagen.
- Pynt evt. med kakaonibs og hindbær inden den serveres.

Hvornår blander du chia frøene i ?
Orv, ja det kan jeg da godt se jeg ikke har fået med i fremgangsmåden.
Det er rettet nu 😉
Hvis man ikke har alle slags mel, som du bruger, men stadigvæk ikke vil anvende hvedemel, hvad kan alternativet så være?
Uh det kan jeg desværre ikke give et konkret svar på da jeg jo kun har bagt kagen med den blanding jeg har brugt.
Kan man bruke noe som alternativ til xanthangum?
Nej desværre ..
Xanthangum har en unik evne til at give glutenfri bagværk struktur og saftighed.
Må man spørge, hvilken tahin du bruger?
Min ultimative favorit er fra mærket Monki, det fåes i Matas eller andre helsekost butikker.
Men Urtekrams er nu altså også ganske god 😉
Køb ALDRIG den fra Rapunzel, den er virkelig ikke god!
Hvis nu det ikke behøver være glutenfrit. Kan man så bare bytte melet ud med hvedemel og udelade xanthangum??
Det er lige hvad du kan 😉
Hvor finder du sukkerfri æblemos? Det har jeg virkeligt svært ved! Tak 🙂
Jeg køber den fra Urtekram, den er sukkerfri 😉
Fantastisk kage ? Bedste banan kage ever! Jeg har droppet æblemos, xanthangum og chiafrø. Og istedet har jeg brugt stiftpiskes aquafaba fra 1 dåse kikærter. Og så har jeg brugt almindeligt mel. ? Har en ny portion i ovnen igen ???
YAY !!! Hvor SKØNT at høre 😉
Den er altså også bare et sikkert hit hjemme hos mig 😉
Tusind tak for at dele dine ændringer, jeg må også prøve den med aquafaba.
Og så har jeg jo en god undskyldning for at bage den igen 😉
Hej Maria
Vil blot fortælle dig, at din banan-tahin kage opskrift idag har været basis for mine kager, der blev serveret for deltagerne/roerne i årets Kronborgløb hér i Helsingør. En kage med masser af guf til kroppen efter 2-3 timers roning uden pause. Tilbagemeldingerne er positive – jeg har krediteret dig for opskriften, som blev x’et med 5. https://www.facebook.com/groups/38014216753
Mine erfaringer med glutenfrit bagning er meget begrænsede, med kender udmærket til udfordringerne fra en glutenfri periode for min yngste datter.
Jeg havde ikke kokossukker – så det blev rørsukker – og ikke xanthan-gum, men læste på en gluten-hjemmeside, at man kan skifte det ud med chiafrø i forholdet 1:1. Så det var bare at løfte chia-mængden tilsvarende. Jeg var også en smule nede på bananer og erstattede de sidste 300 gr. med en håndfuld kogte kartofler. Og de sidste 50 gr. tahin blev til en ordentlig skefuld mandelsmør. Fordelt i 4 alubakker og 40 min på 180 grader. Lækre kager, der hang sammen, uden dog at være hverken juicy eller crummy.
Topping blev flødeost light m. flormelis og friskpresset limesaft. Et dejlig sødt/syrligt samspil til chia/kanel-smagen.
Tak for opskriften!
Morten
https://zestforbaking.com/make-substitutions-xanthan-gum-baking
Hvor er det bare fantastisk at høre Morten!
Tusind tak for at dele !!
Kan man erstatte alt melet af havremel, som man selv har blendet?
Det kan du og det kan du ikke.
I den forstand, at det kan du godt, men resultatet vil ikke blive lige så luftigt og svampet, som når du bruger alle de andre meltyper.
Det er nemlig den rigtige kombination af lette og tunge meltyper, der giver den gode konsistens.
Havre er fx. tung hvor fx. ris er let.
Jeg ved godt det er pokkers irriterende at der skal bruges så mange forskellige typer mel når der skal bages glutenfri, men det er desværre sådan det bliver bedst.