3 x opskrifter med modne bananer

… og ikke en eneste af dem er banankage!

Granola
Snack kugler
Muffins

Er istedet det, du skal bruge dine overmodne bananer til.
Jeg ved du har dem.

Så hvad venter du på?

 

 

3 x opskrifter med modne bananer

Hvad er mere sikkert end amen i kirken?

Det er de mere eller mindre overmodne bananer i frugtskålen!

Det sker ikke bare hver gang ..
Men HVER EVIG eneste gang!

Uanset om man køber 2, 5 eller 10 bananer.
Ender det ALTID med, at der ligger nogle tilbage, der bliver mere eller mindre overmodne.

Og så starter fluefesten …

Inden vi når helt dertil ..
Skulle vi så ikke lige få gjort noget ved de bananer?

Inden fluerne har overtaget magten i frugtskålen …
… og inden bananerne ender en kedelig skæbne i skraldespanden?

Så tag forklædet på og lad os gå i køkkenet!

 

3 x opskrifter med modne bananer

3 x opskrifter med modne bananer

Alle sunde ..
Alle med få ingredienser ..
Alle nemme og hurtige at lave ..

Og alle med modne bananer.

Naturligvis !!

Lad antallet af modne bananer og tid afgøre om du skal lave en eller alle tre opskrifter.

Har du under 30 minutter til rådighed, så gå med snack kuglerne.
Har du lidt mere end en halv time, er det muffinsene du skal give dig i kast med.
Skulle du ha´ tæt på en time, så snyd endelig ikke dig selv for at kunne spise chunky monkey granola til morgenmad.

Fordi kombinationen af banan, peanutbutter OG chokolade er bare magisk god.

Og hvem vil ikke gerne kunne drysse knasende lækker magi på sin morgenmad?

3 x opskrifter med modne bananer

Skal det være kage?

Okay, okay ..
Fair nok!

Banankage ER også lækkert.
Derfor har jeg da også 2 af slagsen du kan kaste dig over?

Banan-tahin kage med chokolade ganache
Banankage med peanutbutter og chokolade

Har du ikke tid til at bage?
Så istedet dine bananer ned og lav dem til en fræk og uimodståelig is

Sund Ben & Jerry is: Bananis med cookie dough

 

3 x opskrifter med modne bananer

Peanutbutter banan kugler
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Snack
Antal personer: 12
Ingredienser
  • 1 moden banan
  • 1 dl peanutbutter
  • 5 dl havregryn
  • 1 tsk. kanel
  • 1 nip salt
  • 50 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingredienser undtaget chokolade i en foodprocessor og kør det til en jævn og sammenklistret konsistens.
  2. Form massen til kugler og til den på køl imens chokoladen smeltes over et vandbad.
  3. Dyp kuglerne i chokoladen og til dem på køl igen til chokoladen er strøknet.
  4. Opbevar kuglerne i en lukket beholder og nyd dem som en lille snack.

3 x opskrifter med modne bananer
Bananmuffins
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: vegansk, glutenfri
Ret: Snack
Antal personer: 12
Ingredienser
  • 3 modne bananer
  • 3 spsk. peanutbutter
  • 3 spsk. chiafrø + 1 spsk. knuste hørfrø + 10 spsk. vand
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. ingefær
  • ½ tsk. salt
  • 5 dl havremel
  • 2,5 dl rismel
  • 2 dl. havremælk eller anden platemælk
  • 1 dl kokossukker eller anden sødning
Fremgangsmåde
  1. Rør chiafrø, hørfrø og vand sammen i en skål og
  2. Kom bananer, peanutbutter, havremælk, æblecidereddike og krydderier en blender og blend det helt jævnt og cremet.
  3. Bland mel og bagepulver sammen i en skål og vend det med bananblandingen.
  4. Tænd ovnen på 175 grader og kom 12 papir muffinsforme i en metal muffinform.
  5. Fordel dejen i formene, drys med lidt havregryn, sæt den i ovnen og bag dem i 25 min.
  6. Lad dem køle lidt og placer dem herefter på en bagerist og lad afkøle helt her inden de nydes.

3 x opskrifter med modne bananer
Chunky monkey granola
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: vegansk, glutenfri
Ret: Morgenmad
Antal personer: mange
Ingredienser
  • 3 modne bananer
  • 100 g peanutbutter
  • 50 g mørk chokolade, smeltet
  • 1-2 spsk. flydende sødning fx. ahorn- el. agavesirup
  • 10 dl havregryn, gerne en blanding af grov- og finvalset
Fremgangsmåde
  1. Kom bananerne i en blender sammen med peanutbutter og smeltet chokolade og blend det til en jævn og cremet konsistens.
  2. Kom havregrynene i en skål og vend det med bananblandingen.
  3. Tænd ovnen på 150 grader varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
  4. Fordel havregryn bladningen på bagepladen og sæt den i ovnen.
  5. Bag den i 40-45 min i alt, men vend i den hver 10. min.
  6. Lad granolaen afkøle helt og kom den herefter i en lukket beholder.
  7. Brug granolaen som topping på greenies, yoghurt eller med din foretrukne plantemælk.

 

Vanløse Blues