Kokossuppe med citrongræs tofuspyd

// Udgivet i samarbejde med Le Cruset //

Kokos
Limeblade 
Citrongræs
Koriander
Chili

Kog suppe på alle de aromatiske vidunderlige smage fra asien.
Fyld den med lokale grøntsager og server citrongræs tofuspyd med de smukkeste grillstriber til.

Varmende, eksotisk, lækkert!

Kokossuppe med Citrongræs tofuspyd

Unik og enestående

Fødeåret siger 1925.
Landet er Frankrig.

Udseendet er unikt.
Kvaliteten er enestående.
Egenskaben er original.

Her kunne det være farmor jeg var i gang med at beskrive.
Men hun er fra 1934 og er i øvrigt født i Skagen.

Den …
Eller faktisk det jeg taler om her, er den ikoniske støbejernsgryde med de forskellig farvede glasemaljer fra Le Cruset.

Et ikon indenfor den seriøse madlavning.

Støbejern er kendt for at være et af de bedste materialer til madlavning.
Varmen fordeles jævnt og ensartet i gryden.
Det gør den ideel til alt fra supper, simreretter eller grydebrød.

Støbejernsgryden holder sig varm i lang tid efter du har slukket for blusset.
Sig lige hej til en bæredygtig form for madlavning.
Kog fx. også både ris, pasta eller kartofler færdige på eftervarmen.

Samtidig er denne egenskab optimal til servering af den færdiglavede ret.
Den kan nemlig holde retten varm ved bordet, på den fineste måde.

Uanset om du laver mad på induktion-, glaskeramisk- eller gas komfur.
Eller om du laver mad på grillen eller i ovnen er støbejernsgryden din ven.

Og du kan naturligvis også komme den i opvaskemaskinen.

Kokossuppe med Citrongræs tofuspyd

Kokossuppe med Citrongræs tofuspyd

Lange flyrejser hører (desværre) ikke under det bæredygtige valg.

Det du istedet kan gøre, når drømmende om varme himmelstrøg, er altoverskyggende …
Er, at inviteret smagene derfra ind i køkkenet.

Fordi når Jeppe ikke kan komme til Bjerget, må bjerget jo komme til Jeppe ..
Som man siger ..

Kokos, limeblade, citrongræs, koriander og chili.
Smagen af asien kombineret i en aromatisk suppe.

Der på bæredygtig vis er tilberedt på eftervarmen fra støbejernsgryden
OG
med lokale grøntsager !!

Flere sider af samme gryde

Eller flere retter du kan lave i din ikoniske gryde.

Grydebrød
One Pot Tandoori quinoa
Vegansk bolognese 

Kokossuppe med Citrongræs tofuspyd

Kokossuppe med Citrongræs tofuspyd
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: asiatisk, aftensmad
Antal personer: 4 portioner
Ingredienser
  • Base:
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 1 stilkcitrongræs
  • 1 stor ingefær
  • 5 lime blade
  • 2 spsk. tamari
  • 1 spsk. kokossukker
  • 8 dl bouillon
  • 1 dåse kokosmælk
  • Grønt:
  • 1 broccoli – i små buketter
  • 3 gulerødder, i diagonale skiver
  • 1 rød peberfrugt, i tynde strimler
  • 2 portobello, i skiver
  • Tofu:
  • 500 g firm tofu
  • 1 dl tamari
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 1 lime, saft og fintrevet skal heraf
  • 8 citrongræs stængler
  • Topping:
  • Pak choy – i kvarte, stegt
  • Bønnespirer
  • Chili, i tynde skiver
  • Koriander
Fremgangsmåde
  1. Del tofuen på midten og placer det imellem 2 skærebrætter med er rent viskestykke imellem og placer noget tungt ovenpå.
  2. Pres tofuen i min. 30 min.
  3. Rør en marinade sammen af tamari, hvidløg, limesaft og skal og mariner tofuen heri i min. 30 min.
  4. Kom løg, hvidløg, chili, citrongræs, limeblade, tamari og ingefær i en foodprocessor/blender og blend det til en paste.
  5. Skær tofuen i tern, sæt dem på citrongræsstilke og grill dem på en varm grillpande i 2 min på alle sider.
  6. Varm en gryde op til medium varme
  7. Tilsæt paste´en og steg det under omrøring i et par minutter.
  8. Tilsæt grøntsagerne og lad dem stege med i et par minutter.
  9. Tilsæt bouillon og kokosmælk og lad suppen simre i 10-15 minutter.
  10. Varm en pande op til høj varme, tilsæt lidt kokosolie og steg pak choy´en heri et par minutter på alle sider.
  11. Smag suppen til med salt og peber.
  12. Anret suppen i skåle, toppet med pak choy, bønnespirer, chili og koriander og server tofuspydene til.

Vanløse Blues