Sriracha-lime hummus

Cremet ..
Spicy ..
Syrlig ..

Fan-f*ing-tastisk !!

Sriracha-lime hummus er ualmindelig lækker.
Og så kan den laves på under 30 minutter, helt uden dåse konserves eller udblødte bønner.

Hvordan man gør det?
Det finder du ud af lige her …

Sriracha-lime hummus

Nr. 12

Er ikke nummeret på yndlings pizzaen.
Heller ikke favorit thai retten.
… eller curry´en, for den sags skyld.

12 er derimod antallet af hummusopskrifter her på domænet …
T.O.L.V !!
12 forskellige hummus opskrifter ..

Behøver det nogen videre uddybelse, at jeg er vild med hummus?

Hvad er der så anderledes ved denne tolvte af slagsen, udover den har fået smag af sriracha og lime?
Det skal jeg fortælle dig.
Dér hvor denne hummus adskiller sig fra de 11 andre, er at den er lavet på røde linser.

Røde linser brillierer ved hverken at skulle udblødes eller koges i timevis, før de er klar til brug.
Efter ca. 15 minutter i gryden, er de klar!
Og konsistensen minder næsten allerede om hummus.

Nu skal der kun tilsættes smag.
Denne gang blev det sriracha og lime.

Hvad det bliver næste gang?
Det finder du ud af når nummer 13 lander.

… fordi, det ved vi vist alle sammen, at det kommer til at ske.
Spørgsmålet er ikke om, men hvornår …

Sriracha-lime hummus

Sriracha-lime hummus

Lad os lige starte med sriracha engang ..
Hvad er det, hvordan udtales det og hvor køber man det?

Sriracha er en stærk sauce lavet af bla. chili, hvidløg, eddike, sukker og salt.
Du udtaler det: See-rotch-ah
Og du finder det på hylden med de asiatiske ting i dit velassorterede supermarked.
Hvis ikke der, skal du blot en tur forbi den asiatiske købmand.
Han har den, uden tvivl.

Da sriracha er lavet af chili, er den stærk, meget stærk.
Brug den for gudsskyld ikke på samme måde som du ville bruge ketchup.
Doser den varsomt og lidt ad gangen.

Smag dig frem til hvor din styrke terskel går til.

Jeg kan godt li´ det stærkt, meget stærkt.
Ikke så det lammer munden eller noget.
Men du kan mærke det prikker i munden, og muligvis du også får lidt sved på overlæben.

Det er måske for stærkt til dig, så husk at smage dig frem, hvis du ikke er vant til at bruge sriracha.

Nogle smagskombinationer er bare som skabt for hinanden.
Sriracha og lime er en af dem.
Og tilføjer du også lige koriander og hvidløg, har du en suveræn kombination.

Ikke kun i din hummus …
Bare sådan helt generelt!

Sriracha-lime hummus

Himmelske hummus herligheder

Giv mig i dag min daglige hummus!

Nogle skal have sin daglige chokolade, andre kan ikke undvære brød og nogle må bare have kaffe hver dag.
Det skal jeg uden tvivl også, altså have min daglige kaffe.
Uden kaffe er jeg en meget dårlig version af mig selv.

Og en dag uden hummus …
Den dag behøver bare slet ikke eksistere, vel?

Hummus kan jo varieres på uendelige måder, har du fx. prøvet disse 3?
Hvis ikke, er der ikke andet at gøre, end at starte fra en ende af …

Snickers hummus
Edamamehummus
Thai-peanut hummus

Sriracha-lime hummus

Sriracha-lime hummus
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: hummus
Antal personer: 4-6 personer
Ingredienser
  • 2 dl røde linser
  • 4 dl grøntsagsbouillon
  • 150-200 g squash, i tern
  • 1 forårsløg, kun den hvide del
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 1 lime, saft og fintrevet skal heraf
  • 1 håndfuld koriander - kan undlades eller erstattes af anden krydderurt fx. basilikum, gerne thai
  • 1 spsk. tahin
  • 1 spsk. sriracha - mindre hvis den ikke skal være stærk, men bare prikke
  • 1 spsk. tamari
  • 1 tsk. sød paprika
  • 1 tsk. flagesalt
  • ¼ tsk. røget paprika
  • Til anretning:
  • Sorte og hvide sesamfrø
  • 1 forårsløg, kun den grønne del, i tynde skiver
  • Koriander
  • Chili, i tynde skiver
Fremgangsmåde
  1. Kog linserne i grøntsagsbouillon til alt væsken er absorberet og konsistenden minder om grød.
  2. Kom det på en tallerken og lad det køle ned.
  3. Kom alle ingredienser til hummusen i en foodprocessor og kør det til en jævn og cremet konsistens.
  4. Smag den til med salt, lime og sriracha.
  5. Kom hummusen i en skål og pynt med sesamfrø, forårsløg, koriander og chili.
  6. Server den som snack eller som en del af et større måltid.

Vanløse Blues