Hvor mange har du liggende?
2, 3 eller måske endda 5?
Uanset antallet, så ved jeg du har dem liggende, de overmodne bananer.
Så kom, lad os lige få gjort noget ved dem …
Den dårlige timing …
3 ting jeg måske aldrig lærer …
1. At opnå den perfekte timing til hvornår der skal købes toiletpapir …
2. Nå at bruge avokadoerne de få sekunder, de er helt perfekte ..
3. Købe det korrekte antal bananer, så de ikke ender med at ligge helt brune og plettede i frugtskålen …
(og komme til tiden, men det er en helt anden snak …)
Dårlig timing er bare super irriterende!
Især når det kommer til toiletpapir og forsinkede typer!
Og avokadoerne vil for evigt nok blive ved med at tage røven på dig …
Bananerne derimod, dem kan du gøre noget ved.
Og lad mig vis dig hvordan …
Vegansk og glutenfri bananbrød
Fordi hvornår kan man ikke lige spise en skive luftigt, svampet og helt perfekt bananbrød?
Smurt med fx. nutella, peanutbutter, vegansk creme cheese eller helt simpelt, med smørbar ..
Det kunne du godt lige nu, ikke?
Så grib de modne bananer, find majsmel, havremel, bagepulveret og din foretrukne plantemælk frem.
Fordi det er praktisk talt alt du har brug for, til det her vidunderlige bananbrød.
Så hvad var det lige du ventede på?
En opskrift?
Ok, så værens artig …
Igen og igen, og …
Du ved lige så godt som jeg, at det kommer til at ske igen.
At bananerne i frugtskålen kommer til at blive ALT for brune og smattede til at bruge til det du måske i første omgang havde dem tiltænkt.
Men smid dem endelig ikke ud!
Modne bananer er nemlig helt perfekte til en masse andre lækkerier.
Se bare her:
Banan-tahin kage med chokoladeganache
Banankage med peanutbutter og chokolade
Banan granola
eller tjek også
3 x opskrifter med modne bananer
Hvis har brug for endnu mere inspiration til den uendelige mængde af modne bananer.
Og ellers, kan du jo altid bare fryse dem ned, altså efter du har skrællet dem, og bruge dem til bananis eller komme dem i smoothies.
- 2,5 dl havremel - anden glutenfri mel som boghvede, teff eller sorghum kan også anvendes
- 2,5 dl majsgryn
- 4 bananer, meget modne og most
- 1 tsk. natron
- 1 tsk. bagepulver
- 2 spsk. tapiokamel - kan erstattes af majsstivelse
- ½ dl havremælk el. anden plantebaseret mælk
- Tænd ovnen på 160 grader varmluft og kom bagepapir i en lille brødform
- Kom alle ingredienser i en skål og vend det sammen.
- Fordel dejen i formen med bagepapir og sæt den i ovnen.
- Bag brødet i 45-50 minutter eller til en strikpind kommer ren ud.
- Lad brødet køle helt af i formen inden du tager det ud og skærer det i skiver.
Giv brødet en tur på brødristeren inden det nydes og smøres med yndlings pålægget.

Så du putter simpelthen pålæg på dit bananbrød? – det har jeg alligevel aldrig prøvet før 😉 Men jeg tager da gerne udfordringen op. Vi bager tit bananbrød herhjemme, men mit er nok også sødere og lidt mere kageagtigt, end det du lægger op til. Jeg må teste opskriften næste gang der er overskudsbananer. Og det er der også tit her 😉
Havde det været kagen, så nej 😉
Men fordi det her er et bananbrød og derfor betydelig mindre sødt kan man snildt komme pålæg på.
Det gør det kun endnu mere lækkert. Jeg syntes helt sikket du skal tage udfordrigen op næste gang i har bananer i overskud.
Det er jo nærmest bare skuen uden ende, ikke?
Er majsgryn det samme som majsmel?
Og
Kan det evt erstattes af noget andet?
Tak for dejlige opskrifter ???
Nej majsgryn er der sammen som polenta, det er altså den grov salgs du ska ha fat i her 🙂
Umiddelbart tror jeg ikke det kan erstattes af noget, jeg ved ihvertfald ikke lige hvad det skulle være 😉
Tak du er sød <3
jeg prøvede idag med majsmel istedet for majsgryn, tilsatte lidt ekstra plantemælk (ca. 0,75 dl) og lidt kakaopulver og en smule mørk chokolade og fik et super godt resultat ! 😀
Tusind tak for at dele ud af dine tips <3
Hej Maria
Tak for de lækreste opskrifter, vi nyder virkelig godt af dem?
Det her bananbrød, det blev for mig helt tørt og uhævet, hvordan får du det luftigt og svampet?
Det bliver jeg bare så glad for at høre, tusind tak!
Ej det lyder da helt skørt at dit både blev tørt og uhævet …
Jeg har jo ikke gjort andet end at følge opskriften…
SÅ hvis du også har gjort det har jeg svært ved at sige hvad der lige er gået galt ..?
Tak for svar Maria, jeg prøvede igen og brugte lidt mere banan for de økologiske er lidt små og så kom jeg 1/4 del mere havremælk i og nu blev det helt perfekt ?
Tak igen fordi du deler al din viden
Juhuu !!! Fedt du prøvede igen og hvor er det skønt at det lykkedes denne gang 😉
Måske jeg skulle ha angivet mængenden af banan i vægt istedet, der kan jo som du selv skriver være stor forskel på dem.
Og velbekomme, jeg er SÅ glad for at kunne dele med dig 😉
Jeg har normalt ikke særlig stor succes med bagning, især fordi jeg er studerende uden et rigtigt køkken og derfor må tage til takke med en uberegnelig miniovn, men dette bananbrød var SÅ nemt at lave og blev SÅ godt! Tak for altid dejlige opskrifter, du gør vejen til sundhed nem og lækker ?
HURRAAAAAA !!!! Hvor er det bare mega monster fedt at høre <3
Og tusind tak for dine søde ord, det gør mig bare så glad!
TAK !!!