Saltet karamel hummus

Sød ..
Saltet ..
og 

Ultra cremet ..

Saltet karamel hummus er perfekt til din lækkersult ..
Og endnu bedre, når du både craver sødt og salt !!

Hummus med et twist af karamel og salt er lige så lækkert, som det er mærkeligt.

Saltet karamel hummus

Jeg er stoppet med at tælle …

Er der nummer 14?
…. eller er vi nået til nummer 21 allerede?

Antallet af hummus opskrifter her på domænet er højt!
Og konstant stigende …

Fordi, er der noget jeg spiser ofte og gerne meget af gangen.
Så er det hummus !!!

Hummus som dip, hummus som dressing, hummus som sovs til pastaen, hummus på brødet …
Hummus, hummus og mere hummus, tak!

Foodprocesseren bliver nok fundet frem mere end 1 gang om ugen ..
Også nogle gange mere end 2 …

Af samme årsag, er det sjældent jeg laver en helt klassisk en.
Der bliver, som du nok har regnet ud, qua det stødt stigende antal af hummus opskrifter, eksperimenteret en del med variationerne …

Jeg har prøvet en del …
Men denne her, den er nok alligevel den mest eksperimenterende af dem alle ..

Saltet karamel hummus

Hummus + saltet karamel 

Er muligvis ikke de to første ting, du vil tænke på at sætte sammen ..
Og jeg indrømmer da også gerne, at sammensætningen muligvis er en smule afvigende for hvad man normalt vil sætte sammen ..

Men nu er jeg jo også hende, der kommer agurk på min pålægschokolade, æblecidereddike i danskvandet og spiser skrællen på kiwien …

Set med de briller, er det faktisk slet ikke så aparte ..
Næ faktisk ret så lækker!

Måske ikke lige til falaflerne, eller i buddha bowlen …
Men sammen med frugt, grønt og knækbrød er det en ganske vindende kombination.

Sødt og salt i kombination med hinanden, er for mig, det lækreste man kan forkæle sine smagsløg med når lækker sulten melder sig …

Saltet karamel hummus

Søde saltede snacks …

Blev du ikke helt overbevist at min saltede karamel hummus?
Så VED jeg, at mindst en af dem her vil:

Cookie dough
Kanel-appelsin hummus 
Snickers hummus

Sød, saltet symbiose!
UHM !!!

e-bøger

Den Veganske Jul  // Salater der mætter // Plantebøffen  // Grønne Madpakker

Saltet karamel hummus

Saltet karamel hummus
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Snack
Antal personer: 2-4
Ingredienser
  • 1 dåse kikærter el. butterbeans, drænet og skyllet
  • 1 dl saltet dadel karamel
  • ¼ squash, skrællet og i tern
  • 2 spsk. cashewbutter
  • ½ lime, saften heraf
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. flagesalt
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingredienser i en foodprocessor.
  2. Blend det helt jævnt og cremet og smag til med salt
  3. Anret hummusen i en skål og pynt den med kakaonibs.
  4. Server den med fx. banan, jordbær og knækbrød.

Vanløse Blues