Det startede med en tallerken på gulvet …

For snart 8 år siden satte jeg den første tallerken på gulvet i min lille lejlighed i Vanløse.
Tog et billede af den og lagde det på Instagram …

Dette er historien om hvordan det hele startede.
Det er også historien om hvad sådan et billede af en tallerken på gulvet, kan føre til.

Flavour bastards

Flavour bastards

Det startede med en tallerken på gulvet …

3 år senere var jeg i Go´morgen Danmark, udgav min første kogebog Geniale Grøntsager, og så var det også året, jeg gik selvstændig.

Allerede året efter udkom min anden kogebog Velsmagende Vegansk & Vegetarisk, og året efter igen udkom Sunde Skåle.

Jeg har lavet e-bøger, onlineforløb og haft utallige spændende samarbejder.
Alt sammen er noget, jeg er evigt taknemmelig for at have opnået og oplevet.

Men nu er det vildeste alligevel sket …

Jeg har simpelthen åbnet et spisested!
Du ved, sådan et ægte sted, hvor du kan komme hen og spise!

Hvor freaking f*cking vildt er det lige ???

Det er naturligvis også forklaringen på, hvorfor der har været lidt langt imellem opskrifterne her på bloggen.
Fordi jeg, på det seneste, bogstavelig talt har stået med hovedet nede i en gryde.

Flavour bastards

Rock n´roll til dine smagsløg

Flavour Bastards er stedet, hvor du nu kan komme og spise af mine retter, og hvor du får rock n’ roll til dine smagsløg!

Flavour Bastards er et spisested, hvor alle fordomme om vegansk mad vil blive slået til jorden.

Hos Flavour Bastards tager vi nemlig den gode smag meget seriøst og laver, hvis vi selv skal sige det, bare fucking god mad.

Nu kan jeg altså e-n-d-e-l-i-g dele min madglæde med dig i fysisk form og ikke kun gemt væk bag skærmen.

Morgenmad, frokost, aftensmad og brunch

Hvad enten du er til sødt, salt eller begge dele, serverer Flavour Bastards rock n’ roll til dine smagsløg.

Til morgenmad kan du blandt andet få rødbedegrød, en stor stak pandekager og en simpel, men utrolig smagsfuld omelet.

Kommer du forbi til frokost, kan du få Hummus Bowl eller vælge mellem forskellige overdådige madder som den meget populære No Tuna Salad Toast og en syndig Peanutbutter Jelly Toast.

På aftenmenuen frister vi med anderledes retter og snacks som Cornfritters, Truffled Mac ’n Cheese og Temprizo Sticks.

Og så SKAL du prøve vores Pulled Jackfruit Burger.
Den er alt for meget og alt for lidt på én og samme tid!

Snasket BBQ jackfruit, sprød coleslaw og sriracha-lime mayo på en blød bricohebolle.
En perfekt balance af salt, sødt, syrligt, sprødt og blødt, som med garanti vil rocke dine smagsløg.

I weekenden kan du tage vennerne under armen til en hyggelig brunch.

En brunch der, udover fantastisk kaffe, byder på overdådige vafler med masser af toppings. Træf det hårde valg mellem Queen Waffle eller Four Corners of the World.
Eller french toast, eller Nutella Toast, eller sagt med andre ord;
du har lyst til at prøve det hele.

Og har du søndagstømmermænd?
… kan du få dem kureret med Greasy Sundays.
Loadet Sweet Potato fries, Cornfrittes, Grilled Cheese Sandwich, Truffled Mac n’ Cheese eller den overdådige Pulled Jackfruit Burger er dem, der får dig ovenpå igen.

Al maden er i øvrig 100 % vegansk og glutenfri.
Du kan lade dig friste af vores fulde menukort her.

Flavour Bastards har åbent onsdag – fredag 8-21 og lørdag – søndag 10 – 21

Vi ligger på Ravnsborggade 12D.

Og vi glæder os mega monster meget til at give dine smagsløg rock n’ roll.

Men hvad så med Vanløse Blues?

Bare rolig!

Vanløse Blues vil stadig producere tonsvis af lækre opskrifter til dig.
Og du kommer heller ikke til at blive snydt for spændende forløb og projekter.

Jeg skal bare lige, som Alfons Åberg ville sige …
Ja, bare lige have skudt Flavour Bastards rigtig godt fra start.

Med det på plads!

… glæder jeg mig SÅ meget til endelig at kunne lave og servere mine opskrifter og retter for dig.

Flavour bastards

e-bøger

Den Veganske Jul  // Salater der mætter // Plantebøffen  // Grønne Madpakker

Vanløse Blues