Sprøde ..
Spicy ..
og
Mundrette ..
Tofu epi hapsere med sriracha-lime mayo.
Kombinationen af sprødt og spicy er en uopslidelig klassiker.
Serveret i den perfekte mundrette størrelse, så risikoen for at hapse rigtig mange er ganske stor …
Når man hellere vil ha 5 fugle på taget end 1 i hånden
Ok lad mig lige forklare, hvad det helt præcist er jeg mener med mit omvendte ordsprog …
Ser du …
Når man som veganer er ude og frekventerer ikke-veganske beværtninger, må man ofte sammensætte et måltid ud fra side-order menuen.
Her vil nogle måske føle sig begrænset, muligvis også irriteret.
Mig tværtimod …
Jeg syntes det er det bedste!!
Istedet for EN ret får jeg 5-6-7 små retter.
… Alt efter hvor sulten jeg er.
Og hvor spændende side-order menuen er, naturligvis.
Ganske ofte er der både ret så lækre og ret så mange retter at vælge imellem.
Derfor er det ikke helt usansynligt at jeg går med side-order menuen, selvom der skulle være veganske retter at vælge på menukortet.
Når man kan få 5-6 eller 7 “retter” fremfor en, hvorfor så nøjes?
Tofu epi haps med sriracha-lime Mayo
Hvis du kan japansk ..
Eller bare besøgt en sushibiks ..
Så ved du, at epi betyder reje.
Der er naturligvis ikke nogle rejer i mine epi hapsere.
Bag det sprøde ydre af sorte- og hvide sesamfrø gemmer der sig et stykke tofu.
Tofu har den geniale egenskab, at det ikke smager af noget …
… eller knap så genialt, hvis man ikke får tilsat noget smag.
Derfor gemmer der sig også knust nori tang i paneringen.
Det giver den karakteristiske fiskede smag, som rejen jo ellers ville bidrage med.
Og paneringen?
Hvordan sidder den så lige fast, når der ikke kan bruges æg?
Det skal jeg fortælle dig ..
Jeg har brugt aquafaba, altså vandet fra en dåse kikærter.
Det har den samme bindende egenskab og er med til at give den lækre sprøde skorpe.
Altså en knasende sprød hapser, toppet med sriracha-lime mayo, korinader og chili.
Haps, haps, haps … og så var fadet tømt !!
Top tasty thai tapas
Er du også fan af ´heller mange små, end en stor´ konceptet?
Ok dumt spørgsmål måske ..?
Sæt en top tasty thai tapas sammen med tofu epi hapserne og disse lækkerier:
Spicy sticky blomkål
Kold nudelsalat med edamamebønner og peanutbutterdressing
Friske forårsruller med sriracha tofu
og måske mange mange flere …
Fordi hvorfor nøjes når man kan gå all in på alting der er lækkert ?
- 400 g tofu
- 1 dl aquafaba
- 1 dl hvide sesamfrø
- 1 dl sorte sesamfrø
- 1 tsk. fint salt
- 1 ark nori tang, knust fint
- [b]Til servering:
- Sriracha-lime mayo[/b]
- Frisk koriander
- 1 rød chili, i tynde skiver
- Del tofuen på langs og placer den i et rent viskestykke, imellem 2 skærebrætter og med noget tungt ovenpå i 30 min for at presse den overskydende væske ud.
- Skær tofuen i mundrette stykker og tænd ovnen på 225 grader.
- Bland sesamfrø, salt og knus nori tang sammen i en skål.
- Vend først tofuen i aquafaba dernæst i sesamblandingen.
- Placer tofuen på en bageplade med bagepapir, sæt pladen i ovnen og bag dem i 15-20 min.
- Anret den sprøde tofu på et fad og pynt med mayo, koriander og chili.
- Server dem som snack eller som en del af en thai inspireret tapas.
