Chocolate chip cookies

Sprøde …
Chewy …
Uimodståelige ..

Chocolate chip cookies!

Din jagt på den helt perfekte cookie stopper her!
Jeg tør nemlig love dig, at disse cookies er de bedste du kommer til at smage.

Chocolate chip cookies

And that´s the way the cookie crumbles

At stædighed er et af mine absolut fremtrædende karaktertræk, kommer muligvis ikke som det helt store chok ..?

Har jeg først sat mig noget i hovedet.
Stopper jeg ikke før jeg har nået målet.

Det gør sig gældende ved alt fra træning, karriere og at bage den perfekte cookie !!

Det skal bare lykkedes!

Så da jeg besluttede mig for, at skulle bage den perfekte cookie.
Stoppede jeg ikke med at bage før den sad lige i skabet.

6 bageplader …
og
90 cookies …

… senere var den der!

Den helt igennem perfekte cookie!!

Chocolate chip cookies

Chocolate chip cookies

Det kan med garanti diskuteres i det uendelige om, hvordan den perfekte cookie er.

Men spørger du mig?

Er den sprød uden på …
Chewy inden i ..

og

Fyldt med store stykker mørk chokolade!

Hvem i alverden kan modstå det?

Men det krævede altså 6 forsøg, før jeg fandt den perfekte ratio mellem alm. sukker og brun farin.

Du skal nemlig bruge begge dele.

Ser du, brun farin gør dem chewy og giver dem en dyb og lækker karamel smag.
Og den helt almindelige og krid hvide sukker gør dem sprøde.

Herudover er det også vigtigt at bruge både bagepulver og natron.
Her har jeg ikke helt styr på de kemiske detaljer, men det er noget ala, at begge dele giver hævning, men at natron gør dem sprøde.

Brun farin, sukker, natron og bagepulver er de vigtige faktorer, når det kommer til den perfekte cookie.
Men hvad jeg også fandt ud af var, at det faktisk ikke har den store betydning om du bager med alm. hvedemel eller med glutenfri mel.

Så fyr op for sukker og hævemidler, og du får den helt perfekte cookie!

Fyld kagedåsen op

Sådan nogle cookies får jo hurtig ben at gå på.
Så bag løs og fyld alle dine kagedåser op.

Og skal de varieres lidt, er der flere lækre cookies at vælge imellem her:

Sprøde nødde cookies
Sunde tahin cookies
Sunde quinoa cookies

Chocolate chip cookies

Chocolate chip cookies
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Cookies
Antal personer: 15
Ingredienser
  • 100 g smørblok
  • 100 g rørsukker
  • 100 g brun farin
  • 4 spsk. vanilje soyamælk el. anden plantebaseret mælk
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • ½ tsk. flagesalt
  • 170 g havremel*
  • 100 g rismel*
  • 100 g chokolade knapper
Fremgangsmåde
  1. Pisk smør og sukker luftigt og tilsæt mælken.
  2. Blad alle de tørre ingredienser sammen i en skål og rør de i smør blandingen.
  3. Ælt til sidst chokoladeknapperne i dejen og sil den på køl i 30 min.
  4. Tænd ovnen på 175 grader varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
  5. Brug 2 spsk dej pr. cookie, for dem som kugler og sæt dem med lidt mellemrum på bagepladen da de flyder lidt ud. Du behøver ikke trykke dejen flad.
  6. Bag cookiesne i 10 min, lad dem afkøle 5 minutter på bagepladen inden de overføres til en bagerist.
Tips
*Kan erstattes af 270 g hvedemel

De kan spises imens de er lune, men skal afkøles helt inden de kommes i en lukket beholder hvor de skal opbevares for at holde deres sprødhed.

 

Vanløse Blues