Foodprepping: 1 opskrift – 5 x aftensmad til hele ugen

Foodprepping: 1 opskrift - 5 retter

// Reklame for Zwilling //

Vil du gerne undgå madspild?
Vil du gerne kunne nøjes med at lave aftensmad til hele ugen – 1 gang om ugen?
Helt uden, at spise den samme ret igen og igen?

I sidste uge handlede det om, hvordan du skaber retter med din foodprepping.
I dag handler det om hvordan du får 1 opskrift til at blive til 5 retter. 

Læs med og se hvor nemt det er …

Foodprepping: 1 opskrift - 5 retter

Sådan undgår du madspild!

Kender du det?

Du ved, du har travlt den kommende uge, du prøver at være lidt på forkant og laver derfor en ordentlig balje bolognese.
Du tænker; det er helt genialt, så er der mad til hele ugen.
Men allerede på 2. dagen tænker du; “åh nej, det her er træls”!

Det bliver nemlig træls, at spise den samme ret 2,3…5 dage i streg.
Derfor ender den løsning også 9 ud af 10 gange med, at resten af bolognesebaljen ryger ud.
Eller selv går ud af køleskabet, når den er blev gammel nok til det.
Og så bliver det måske havregryn eller takeaway i stedet.

Det er både spild af tid, penge og ressourcer.

Så hvad siger du til at få nogle gode fifs, tricks og ideer til hvordan du undgår det?

Jeg vil nu vise dig hvordan du nemt, hurtigt og enkelt kan få 1 opskrift til at blive til 5 forskellige retter til aftensmad hele ugen.

Sådan bliver 1 opskrift til 5 x aftensmad til hele ugen

Med få ingredienser ..
Med enkle twist og tilføjelser ..
Uden maden bliver trist og for gammel ..

Du starter på samme måde med den store bolognesebalje.
Herefter opbevarer du den færdige ret i Zwilling Fresh & Save opbevaringsbokse
Her holder maden sig frisk i op til 5 x længere tid.

Dag for dag twister og tilføjer du en lille smule, for på den måde at få en ny ret.

Du gør sådan her:

OBS! Find alle opskrifter nederst i indlægget.

Dag 1: Klassisk bolognese serveret med spaghetti

Dag 2: Pasta bake ala lasagne

Tilføjelse: Pasta penne og revet vegansk ost.

Dag 3: Pizza

Tilføjelse: Pizzabund, revet ost, peberfrugt og rucola

Dag 4: Fyldte auberginer

Tilføjelse: Aubergine, kanel, paprika, spidskommen, koriander, tahin, granatæble.

Dag 5: Tiktok quesadilla

Tilføjelse: Majs, kidneybønner, røget paprika, chili flager, revet ost, tortilla pandekager, avokado

Så nem kan 1 opskrift blive til 5 retter med kun 12 ekstra ingredienser.

Husk at suge luften ud med vakuum pumpen hver gang du tager fra bolognesen og altid med en ren ske.
Det er sådan, du holder maden FRESH & SAVE i lang tid.

Fresh & Save aftensmad til hele ugen

Fresh & Save er et nyt madopbevaringssystem fra Zwiling, der lukker smagen inde
..og holder din mad frisk i op til 5 gange så lang tid.

Fresh & Save-serien består af vakuumposer, vakuumbeholder og vakuumpumpe.
Beholderne kan både gå i fryseren, ovnen og opvaskemaskinen.
Poserne kan gå i fryseren og forhindre frostskader på råvarerne. Derudover kan poserne vaskes og bruges igen og igen og …

Helt simpelt forgår det sådan her:

  • Du kommer maden, du gerne vil opbevare, i enten en beholder eller en pose.
  • Trykker låget ned eller lukker posen.
  • Herefter bruger du vakuumpumpen og suger luften ud med et simpelt tryk på knappen. Vakuumpumpen stopper helt automatisk, når der ikke er mere luft tilbage.

Hvis du synes, det lyder nemt, er det fordi, det ER nemt!

Af fjerne luften er netop den teknik, der gør at maden kan holde sig i op til 5 x længere tid.

Kender du f.eks. ikke den der salat eller krydderurterne, der efter bare få timer i køleskabet er så triste at kigge på, at de ikke er til andet end at smide ud?

Skal Zwilling Fresh & Save også hjælpe din mad med at holde sig bedre?
Så kan du købe startsættet lige her:

Fresh & Save Startersæt 7 dele

Glæd dig til næste uge hvor jeg viser dig, hvordan Fresh & Save-appen holder dig opdateret og giver dig overblik over, hvad du har – og hvornår det bør bruges.

Foodprepping: 1 opskrift - 5 retter

1 opskrift - 5 retter
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Aftensmad
Antal personer: 4
Ingredienser
  • Dag 1:
  • 500 g veggie mince fx. Like meat
  • 2 gulerødder
  • 2 stængler bladselleri
  • 2 fed hvidløg
  • 1 flaske mosede tomater el. 2 ds.hakkede tomater
  • 1 løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 spsk. balsamico
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk, basilikum
  • 1 tsk. sød paprika
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • Salt og peber
  • Dag 2
  • Tilføj: 400 g Pasta penne og revet vegansk ost.
  • Dag 3
  • Tilføj: 2 pizzabund, revet ost, 1 peberfrugt i skiver, oliven
  • Til servering: feldsalat
  • Dag 4
  • Tilføj: 2 aubergine, 1 tsk. kanel, 1 tak. paprika, 1. tsk. spidskommen, 1 tsk. koriander,
  • Til servering: tahin, granatæble.
  • Dag 5
  • Tilføj: 1 lille dåse majs, 1ds. kidneybønner, ½ tsk. røget paprika, 1 tsk. chili flager,
  • Til servering: revet ost, 8 tortilla pandekager. 4 avokado
Fremgangsmåde
  1. Kom løg, hvidløg og alle de øvrige grøntsager i en foodprocessor og hak det fint.
  2. Varm en gryde op til medium varme, tilsæt lidt olivenolie og steg grøntsagerne heri i 5 min,
  3. Tilsæt tomatpure, balsamico og krydderier, vend det rundt og lad det stege med i 1-2 min.
  4. Tilsæt veggie mince, vend det rundt og lad det stege med i yderligere 1 min.
  5. Hæld de mosede tomater ved.
  6. Bring det i kog og lad det simre i 20 min.
  7. Kog imens den valgte pasta efter anvisningen på pakken.
  8. Smag bolognesen til med salt og peber.
  9. Server bolognesen med spaghetti og evt. revet parmesan (jeg bruger den fra Naturli´)
  10. Dag 2: Tag ¼ fra af den resterende bolognese.
  11. Kog pastaen og kom den i et fad. Fordel bolognesen ovenpå, drys med ost og sæt fadet i en 200 grader varm og bag det i ca. 15 min.
  12. Dag 3. Tag ¼ fra af den resterende bolognese. Fordel det på 2 pizzabunde og kom peberfrugt og oliven på. Sæt pizzaerne i en 225 grader varm oven og bag dem i 10-15 minutter og server dem med feldsalat.
  13. Dag 4. Tag ¼ fra af den resterende bolognese. Kom det i en gryde sammen med krydderierne og varm det i ca. 5 min. Fordel det på 2 halverede auberginer placeret i et fad og bag dem ved 200 grader i 30-40 min. Server med tahin og granatæblekerner.
  14. Dag 5. Tilføj majs, kidneybønner og alle krydderierne og varm saucen op.
  15. Mos avokadoerne og smag til med salt.
  16. Skær en rille i tortilla pandekagen fra midten af kanten ind til midten af pandekagen.
  17. Kom avokado op den første 4. del, sauce på den næste, peberfrugt på den 3. og ost på den sidste.
  18. Fold laget med avokado ind over det med saucen og fortsæt over laget med peberfrugt og tilsidst ind over osten.
  19. Grill den på en grillpande eller i en panini toaster og server dem evt. med salsa.
Tips
Grund opskriften er til 4 personer
Er i 4 laver opskriften x 2
Er i 2 laver du opskriften som den står
Er i 5 eller flere laver du opskriften x 3