Lilla spidskålssalat med bagte kartofler og oliven

Blød, sprød og knasende ..
Sur, sød og saltet ..

Det er boksene du skal kunne tjekke af når du skal lave en god salat.
Den hvor skålen bliver tømt ..
Den du ville ønske der var rester af til din frokost dagen efter ..

Den får du opskriften på her!

Lilla spidskålssalat med bagte kartofler og oliven

Kartoffel, kartoffel ..

Jeg er vokset op med at få serveret kartofler til alt !!
Bogstaveligt talt, ALT ..

Når jeg siger vi fik serveret kartofler til boller i karry, tror du måske på mig ..?

Hvorfor, har jeg ikke rigtig nogen forklaring på ..

Kartoflerne var også altid kogte.
Og det var også altid de der kæmpe store kartofler, der var nødt til at blive skåret ud i flere stykker, for at de ikke skulle koge i timer, før de var færdige.

Lad mig gøre historien kort, med at sige jeg blev ret træt af kartofler.
Hvilket resulterede i, at jeg i mange år forsagede kartoflen.

Spol til nu, hvor jeg igen elsker kartofler!
Men helst de bagte.
Helst med mayo til.
Men især også i salater

Lilla spidskålssalat med bagte kartofler og oliven

Lilla spidskålssalat med bagte kartofler og oliven

✔️Blødt – kartofler
✔️Sprødt – spidskål
✔️Knasende – ristede solsikkekerner
✔️Surt – Æblecidereddike
✔️Sødt – soltørrede tomater
✔️Saltet – Oliven

Samtlige bokse bliver altså tjekket af i denne salat.
Og det er det, der gør den så pokkers god!

Derudover indeholder salaten også persille.
Udover at give et flot farvespil, bidrager persille også med masser af smag.
Er du ikke til persille?
Kan du sagtens bruge fx. rucola, feldsalat eller spinat istedet.

Fordi salaten spiller på alle smagstangenterne, kan den både serveres alene eller som tilbehør.
Og skulle du have rester tilbage, er den lige så god dagen efter.

Men hey, hvad med dressingen?

Jeg havde aldrig troet jeg skulle sige det, men jeg syntes faktisk ikke denne salat kalder på en dressing, hvad jeg i stedet gjorde var, at servere oliventapande til.

Lilla spidskålssalat med bagte kartofler og oliven

Flere mættende salater

Jeg er næsten 100 % sikker på, du ikke har rester tilbage.
Så hvis du er blevet bidt af salater, får du her 3 mere du kan fornøje dig med ..

Kartoffelsalat med syltede rødløg
Karamelliseret blomkålssalat
Græskar cremet blomkålssalat

Lilla spidskålssalat med bagte kartofler og oliven

Lilla spidskålssalat med bagte kartofler og oliven
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Salar
Antal personer: 2-4
Ingredienser
  • 500 g kartofler, i kvarte
  • olivenolie
  • salt
  • 1 lilla spidskål, fint snittet
  • Æblecidereddike
  • Salt
  • 100 g bredbladet persille, groft hakket
  • 75 g kalamata olivenolie
  • 75 g soltørrede tomater, i tern
  • 1 dl solsikkekerner
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 225 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  2. Fordel kartoflerne herpå og vend dem med olivenolie og salt.
  3. Varm en pande op til høj varme og steg solsikkekernerne herpå til de er gyldne og begynder at dufte.
  4. Sæt pladen i ovnen og bag dem i ca. 25 min. eller til de er gyldne og møre.
  5. Lad dem køle lidt inden de vendes i salaten.
  6. Kom den fintsnittede spidskål i en skål og vend det med lidt æblecidereddike og salt.
  7. Vend persille i, oliven og soltørrede tomater i.
  8. Vend tilsidst de nu lettere afkølede kartofler i og drys med ristede solsikkekerner.
  9. Server salaten som tilbehør eller nyd den som den er.