Vegansk lemon curd

Syrlig ..
Cremet ..
Frisk ..

Hjemmelavet vegansk lemon curd.

Til dine pandekager, fastelavnsboller, muffins eller tærter.
Det smager henrivende godt og du kan nemt lave det selv.

Få opskriften lige her …

Vegansk lemon curd

When life gives you lemons …

Make lemon curd !!

Mit første møde med lemon curd var lidt af en overraskelse.
Et chok vil jeg nok nærmere kalde det.

Fordi kender du det ..?
Du tager en bid af noget du tror er en ting, for kun at vise sig være noget helt helt andet, end hvad du lige var forberedt på.

Det skete for mig, tilbage i mødregruppen for over 13 år siden.
Jeg havde smurt en af de obligatoriske koldthævede boller med hvad jeg troede var honning …

Det var det ikke …
Det var lemon curd !!

Der skulle jeg altså lige finde en grimasse, der kunne passe.
Fordi det smagte SÅ surt !

Men da chokket så havde langt sig, voksede smagen alligevel på mig.
Jeg kunne faktisk rigtig godt lide lemon curd skulle det vise sig.

Syrlig, frisk, cremet og lækkert smagte det jo …

Vegansk lemon curd

Den lemon curd du kan købe i butikkerne er desværre ikke vegansk.
Den indeholder både æg og smør.

Men heldigvis kan du nemt og enkelt lave din egen veganske lemon curd.

Du kan opnå den samme tykke cremede konsistens uden æg ved, at bruge maizena.
Og så bruger du naturligvis også bare en vegansk smør.

Det er endda så simpelt, at alt undtaget smørret skal i gryden på samme tid.
Du skal væbne dig med lidt tålmodighed.
Du skal nemlig blive ved gryden og røre i en 5 minutter før der sker noget.

Men så sker det …

Det bliver tykt ..
Det bliver til lemon curd  ..
Det bliver tæskelækkert !!!

Vegansk lemon curd

Spread the love

På dine pandekager, boller og på dit brød og i dine fastelavnsboller.

Hvorfor nøjes med lemon curd når du også kan få:

Vegansk nutella
Snickers hummus
Dulce de leche


Vegansk lemon curd
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Søde sager
Antal personer: 1 stort glas
Ingredienser
  • 300 g sukker
  • 65 g maizena
  • ¼ tsk. gurkemeje
  • ½ tsk. flagesalt
  • 235 ml soyamælk, neutral
  • 115 ml vand
  • 235 ml citronsaft ( svarer til ca. 8 små citroner )
  • 1 citron, fint revet skal heraf
  • 15 g Naturli´ smørblok
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingredienser undtaget smør i en gryde.
  2. Bring det i kog under konstant omrøring for ar undgå maizenaen sætter sig fast i bunden og brænder på.
  3. Der går ca. 5 minutter inden det begynder at blive tykt.
  4. Fortsæt med at røre til du har den ønskede konsistens.
  5. Sluk for varmen, tilsæt smørret og rør til det er fordel.
  6. Stil lemon curden til afkøling og rør i den nogle gange undervejs.
  7. Kom den afkølede lemon curd på glas med låg og opbevar den i køleskabet hvor den holder sig min. 2 uger.
  8. Brug din lemon curd til fx. pandekager, tærte, fastelavnsboller eller på nybagte boller.
Tips
Opskriften er inspireret af School Night Vegan