Tykke fluffy amerikanske pandekager

Tykke ..
Fluffy ..
Bløde ..

PERFEKTE !!

Amerikanske pandekager 🥞

Bagt uden æg og derfor helt veganske.
Læs her hvordan du får ultra luftige veganske pandekager, helt uden æg.

amerikanske pandekager

Pandekagedag

Der er mange vigtige dage, der skal holdes styr på i løbet af et år ..

Fødselsdage ..
Bryllupsdage ..

Og PANDEKAGEKAGEDAGEN

Som helt belejligt er i dag.
Tirsdag efter fastelavn.

Sådan helt officielt hedder dagen også hvide tirsdag.
Det er dagen før fasten og sidste dag man måtte spise hvid hvede, æg, mælk og smør.

Og så skulle den klart have en over godaw´en
Naturligvis

Og hvilken bedre måde end, at blande hele molevitten sammen og få en solid stak pandekager ud af det.

Selvom der nok ikke er mange, hvis overhovedet nogen, tilbage i Danmark, der rent faktisk holder faste, skal sådan en pandekagedag, da ikke gå uset forbi, vel?

Derfor har jeg været i køkkenet og eksperimenteret med, hvordan man kan lave tykke og fluffy veganske pandekager.

Det kan man nemlig godt !!
Og det er lettere end du tror …

Veganske amerikanske pandekager

Nu skal jeg fortælle dig hemmeligheden til at få ULTRA fluffy pandekager.
Helt uden brug af æg.

1. Bagepulver OG natron.
Og det skal være i kombination med hinanden.
Den ene kan ikke erstatte den anden og omvendt.

2. Æblecidereddike
Ved at tilsætte æblecidereddike får både bagepulver og natron et aktiveringboost.
Prøv fx. at komme de 3 ting sammen i en skål og se hvor meget det bruser op.
Det ligner næsten piskede æggehvider.

3. Du må ikke overpiske dejen
Ja faktisk skal der helst være lidt klumper tilbage i dejen.
Når der bliver pisket for meget, bliver gluten i melet aktiveret og det gør det svært for pandekagerne at hæve.
Rør derfor kun ingredienserne sammen med et piskeris til dejen er samlet og homogen.

Derudover er det eneste du skal bruge for at lave veganske amerikanske pandekager; soyamælk og mel.
Helt almindelig hvedemel.
Ikke spelt, ikke fuldkorn.
Bare kridhvid hvedemel.

Du kan også bruge andre plantebaserede mælk, men pga det høje proteinindhold i soyamælk er det den, der giver det bedste resultat.

Når du steger pandekagerne er det vigtigt, at panden er blevet gennemvarm inden du begynder at bage.
Og inden du vender pandekagerne skal de være faste langs kanten, der skal være bobler på oversiden og de skal være hævet godt op.

Herefter skal pandekagerne ikke have meget mere end 30 sekunder på den anden side.

Jeg brugte et 1/4 cup mål, svarede til 4 spsk, til mine pandekager og det syntes jeg gav den helt perfekte størrelse og gav 8 pandekager.

amerikanske pandekager

Stakkevis af pandekager

Gør Rasmus Klumps mor kunsten efter og bag stakkevis af pandekager.
På pandekagedagen skal man ikke gå ned på pandekager.

Så gå all in og lad dig også friste af disse pandekager:

Små pandekagespyd
Pandekage bowl
Sunde grønne pandekager

amerikanske pandekager

Fluffy amerikanske pandekager
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Pandekager
Antal personer: 8
Ingredienser
  • 225 g mel
  • 2½ tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. natron
  • ½ tsk. flagesalt
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 3 dl vanilje soyamælk
  • kokosolie til stegning
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingredienser i en skål og rør det sammen med et piskeris.
  2. OVERPISK IKKE DEJEN
  3. Rør kun sammen til dejen er samlet, det er helt ok med klumper.
  4. Lad dejen stå ved stuetemperatur i 10 min og samle sig.
  5. Varm en pande op til medium høj varme, tilsæt lidt kokosolie og sæt 2 pandekager af gangen af ¼ cup dej - svarende til 4 spsk.
  6. Lad pandekagerne stege til de er faste i kanten, har bobler på oversiden og godt hævet op.
  7. Vend pandekagerne og steg dem 30 sek. på den anden side.
  8. Fortsæt til der ikke er mere dej tilbage.
  9. Server pandkagerne med fx. bær og sirup.