3 x syltede rødløg

3 x syltede rødløg, fordi syltede rødløg giver smag til dine salater, hot dog, burger, sandwich!
Og, de er det lækreste tilbehør til alt andet derimellem.

De er super nemme og hurtige at lave.
De er vanedannende og uimodståelige lækre.

Og du får opskriften på hele 3 forskellige slags her …

3 x syltede rødløg

Det sure med det søde ..

Syltede rødløg, agurker, rødbeder og asier.

Vores bedsteforælder havde altså fat i noget, når de serverede syltede sager som tilbehør til maden.
Lidt surt til – og i maden, kan gøre en stor forskel for smagsoplevelsen.

For at vores smagsløg bliver tilfredsstillet af et måltid, skal vi have smagt både surt, sødt, salt og bittert.

Så mangler din ret surt?
Er syltede rødløg svaret ..

Ihverfald i følge mine smagsløg.

3 x syltede rødløg

3 x syltede rødløg

Til forskel fra surdej og fermentering, er syltede rødløg et nemt lille projekt, med et hurtigt og lækkert resultat.

Så snart lagen er kold, er dine syltede løg klar til servering.
Men kan du vente helt til dagen efter, er de endnu bedre.

Der findes utallige opskrifter og fremgangsmåder til hvordan du kan lave syltede rødløg.

Hvor sure, søde og salte de skal være.
Og det er jo en meget personlig smagspræferance.

Jeg er kommet frem til, at jeg syntes de smager bedst, når der er lige dele vand og eddike og lige dele sukker og salt.

På den måde syntes jeg, at de syltede løg har den perfekte balance mellem surt, sødt og saltet.

Når jeg sylter løg, er det 9,8 ud af 10 gange helt plain; eddike, vand, sukker og salt.
På den måde passer de til alt og det er meget godt i mit køkken, hvor alle verdenskøkkener kan være repræsenteret på samme uge.

Når det så er sagt, er det fra tid til anden, lækkert at pifte sagerne lidt op.
Det bliver de her, på 3 forskellige måder.

Måske du finder en ny favorit?


3 x syltede rødløg
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Tilbehør
Antal personer: 1 kg
Ingredienser
  • Grundlage til ca 1 kg rødløg, halveret og skåret i tyndeskiver
  • 2,5 dl lagereddike
  • 2,5 dl vand
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. flagesalt
  • Appelsin-timian
  • 1 appelsin, fint revet skal heraf
  • 1 lille håndfuld frisk timian
  • Chili-lime
  • 1 rød chili, i tynde skiver
  • 1 lime, fint revet skal heraf
  • Peber-hvidløg
  • 1 tsk. sort peber
  • 1 tsk. rosen peber
  • 1 tsk. Sichuan peber
  • 1 fed hvidløg, i tyndeskiver
Fremgangsmåde
  1. Kom løg i et glas med låg.
  2. Kom alle ingredienser til lagen i en gryde og bring det i kog.
  3. Tilsæt den valgte smag og lad det trække 1 min inden lagen hældes over løgene.
  4. Sæt låg på glasset og lad det køle lidt ned inden det sættes i køleskabet.
  5. Når lagen er kold er løgene klar til servering.

 

Sådan bruger du syltede rødløg

I min optik er der ingen grænser for hvad og hvor man kan bruge syltede rødløg.

Her er 3 forskellige måder du kan bruge dine syltede rødløg.

Kartoffelsalat med syltede rødløg og quinoa
Lilla spidskålssalat med kartofler og oliven
Tacobowl med blomkål og grillede majs