Bagte kartofler med vegansk hvidløgssmør

Bagte kartofler med vegansk hvidløgssmør er det bedste og ultimative tilbehør til ALT.
Nævn en ting, hvor sådan en ikke ville gøre hele herligheden endnu mere lækkert.

Præcis !!

Se hvor nemt det er og få opskriften lige her …

Bagte kartofler med hvidløgssmør

Kan du se hvad der mangler?

Det er måske ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det …

Så lad mig bare afsløre med det samme, at det der mangler, er den staniol du måske, lige som mig, troede kartoflerne skulle pakkes ind i for at blive, ja bagte?

News break, det skal de ikke!

Hvilket er godt for miljøet og godt for dig.
Staniol er lidt af en miljø synder og det kan, hvis det anvendes forkert afgive metaller til din mad.

Jeg tænker begge dele er noget du også gerne vil undgå?

Heldigvis bliver den bagte kartoffel bliver faktisk endnu bedre af, at komme ind i ovnen, skåret med et kryds og smurt med olie og salt.

175 grader i 75 minutter.
Bum Karl og du har en ultra blød bagt kartoffel.

Og hvad gør en bagt kartoffel ENDNU bedre?

Hvidløgssmør!

Hjemmelavet, vegansk og tæskelækkert !!

Bagte kartofler med vegansk hvidløgssmør

4 simple ingredienser, er alt det kræver.

Vegansk smør – jeg bruger smørblok da den ikke smelter lige så lynhurtig som smørbar.

Persille – jeg bruger bredbladet fordi den foretrækker jeg, men kruspersille kan også anvendes.

Hvidløg – husk at rive det, det gør en forskel for smagen + det fordeler sig bedre i smørret på den måde. Jeg bruger et microplane til at rive det fint på.

Bage kartofler –  vælg nogle der er nogenlunde lige store, så passer bagetiden sammen.

Olie og salt skal du naturligvis også bruge.

Nu er du klar til at lave bagte kartofler med vegansk hvidløgssmør.
Så skal vi ikke bare komme igang?

Bagte kartofler med hvidløgssmør

Bagte kartofler med vegansk hvidløgssmør
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Tilbehør
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 8 mellem store bage kartofler
  • olie
  • salt
  • Hvidløgssmør:
  • 120 g smørblok, blødt
  • 2 fed hvidløg, fint revet
  • 1 god håndfuld bredbladet persille, fint hakket
  • ½ tsk. flagesalt
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 175 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  2. Vask kartoflerne, dup dem tørre og placer dem på bagepladen.
  3. Skær et kryds i toppen et par cm ned og smør kartofler i olie og salt.
  4. Sæt pladen i ovnen og bag dem i 75 min.
  5. Imens leves hvidløgssmørret.
  6. Kom det bløde smør i en skål sammen med hvidløg, persille og salt.
  7. Mos det i første omgang godt sammen med en gaffen og rør det herefter sammen til alt er grundigt fordelt.
  8. Kom smørret på et stykke bagepapir og rul papiret omkring.
  9. Tag fat i hver enden og ved at dreje modsat af hinanden strammes bagepapiret om smørret.
  10. Læg hvidløgssmørret på køl imens kartoflerne bages færdigt.
  11. Server de bagte kartofler med lige så meget hvidløgssmør du behager og nyd dem som tilbehør til salater og andet godt.

 

Har du lavet opskriften?

Så fortæl mig det i kommentarfeltet.
Tag endelig også @vanloseblues på Instagram og brug #vanloseblues el. #grøntsagspassionist

Jeg vil ELSKE at se DIN version af opskriften !!

Vild med kartofler?

Så er der flere lækkerier til dig her:

Knuste kartofler med vegansk feta creme
Knuste kartofler med ramsløgpesto
Super sprøde karry kartofler