Hjemmelavet pizza – den bedste og eneste opskrift du behøver

Hjemmelavet pizza – den bedste og eneste opskrift du behøver!

Intet mindre!

🍕 Ultra sprød bund …
🍕 Saftig krumme …
🍕 Den bedste smag …
🍕 De lækreste skorper …

Det bliver altså ikke bedre!

Få opskriften på den eneste pizzaopskrift du vil bruge fremover her ..

Hjemmelavet pizza

Slow food

Jeg indrømmer det gerne …

Jeg har både spist frysepizzaer, lavet pizzaer på alverdens færdiglavede bunde.
Lavet pizza af færdigblandinger og spist adskillige mindre gode pizzaer fra et pizzaria, der kun tænker på at tjene penge og ikke på smag og kvalitet.

Også har jeg spist pizzaer på restauranter, hvor en pizza koster 140 kr.

Med andre ord, jeg kar spist ALLE slags pizzaer.
Og jeg ved også godt hvor jeg syntes den er mine penge værd.
Det er der hvor den koster 140 kr.
Ikke pga. prisen, men fordi, at der har de værnet om det håndværk og den tid det kræver, at lave en god dej og sætter en ære i at bruge gode råvarer.

En pizza består af meget få ingredienser, derfor er det vigtigt, at de få der bruges, er af den bedste kvalitet, der findes.

Pizza er slow food.
PUNKTUM
Fordi det kræver god forberedelse, at lave god mad.

Men når du har smag din hjemmelavede pizza, som du har brug en dag på at forberede.
Lover jeg dig, at den smag du oplever, er det hele værd.
Og det bliver den eneste pizza du har lyst til at spise.

Hjemmelavet pizza

Lavet med surdej, Tipo 00 og durum mel, tid, kærlighed og tålmodighed.

Du kan ikke fjerne nogle af ovenstående “ingredienser” og forvente det samme gode resultat.

Når det så er sagt, er det slet ikke svært at lave hjemmelavet pizza, der smager som var den lavet af en italiener, i Italien i en italiensk stenovn.

Har du ikke din egen surdej og har du ikke mod på, at starte din egen.
Er jeg sikker på, at du i disse tider kender en med surdej, som gerne vil give dig lidt af deres.

For at få den gode sprøde bund, kræver det enten en pizzasten eller et bagestål og at du har varmet din ovn op til max. varme.

Har du ikke en af delene, kan jeg kun anbefale dig, at anskaffe dig det.
Det er hver en krone værd, det gør dine bage resultater meget bedre og du vil komme til at bage meget mere.

Og hvem vil ikke gerne kunne bage pizzaer til perfektion?

Nu til fyldet …

Jeg har lavet en klassisk kartoffelpizza, det er nemlig min ultimative favorit.
Jeg har lavet en med portobello og vegansk pølse og en med løg, oliven og kapers.

Også har jeg kastet mig ud i den mest kontroversielle pizza af dem alle.
Pizzaen der starter diskussioner og deler vandene.

HAWAII pizzaen.

Nøj, hvor kan en lille smule ananas sætte p*sset i kog hos mange.

Inden du måske også bliver stikhamrendetosset, så glem lige alt om dåse ananas!

Jeg bruger frisk ananas, som jeg skærer i ultra tynde skiver på mandolinjernet.
Det er altså virkelig lækkert, prøv det selv om du er skeptisk, jeg føler mig ret sikker på du også vil syntes det er lækkert.

Hvis ikke, springer du bare over og lader dig inspirere at de 3 andre fyld.

Fordi, NU er det det til til at lave pizza!


Hjemmelavet pizza - den bedste og eneste opskrift du behøver
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Pizza
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 585 g Tipo 00 mel
  • 65 g durum hvedemel
  • 400 g vand, 24°
  • 16 g salt
  • 130 g aktiv surdej*
  • 18 g olivenolie
  • Pizza toppings:
  • Nr. 1: Kartoffelpizza med artiskokcreme og rosmarin
  • Se opskriften på artiskok cremen nedenunder
  • 2-3 gode spsk. artiskokcreme
  • 1 kartoffel, i tynde skiver
  • Rosmarin, fra en stilk
  • Olivenolie
  • Flagesalt
  • Nr. 2: Hawaii pizza
  • 2-3 gode spsk. Mutti pizzasauce
  • 1 god håndfuld Simply V revet ost
  • 3 skiver vegansk kyllingpålæg - købt i Irma
  • 4 skiver frisk ananas, skåret i tynde skiver på et mandolinjern.
  • et drys tørret oregano
  • olivenolie
  • evt. frisk oregano til servering
  • Nr. 3 Pølse & portobello
  • 2-3 gode spsk. Mutti pizzasauce
  • 1 god håndfuld Simply V revet ost
  • 1 Naturli´ pølse i skiver
  • 1 portobello, i skiver
  • et drys tørret oregano
  • olivenolie
  • Nr. 4: Voksen pizzaen
  • 2-3 gode spsk. Mutti pizzasauce
  • 1 god håndfuld Simply V revet ost
  • 10 kalamata oliven, uden sten
  • ¼ rødløg, i tynde skiver
  • 1 spsk. kapers
  • et drys tørret oregano
  • olivenolie
  • evt. rucola til servering
Fremgangsmåde
  1. DAG 1
  2. Kom mel og salt i en skål og bland det sammen.
  3. Til rør surdejen ud i vandet og tilsæt det, olie og salt til melblandingen.
  4. Rør det sammen til at melet er hydreret.
  5. Kom dejen i en kondibøtte med låg stil det til autolyse i 30 min.
  6. Lav første stræk og fold ved at tage fat i det ene hjørne af dejen og strække det så langt dejen tillader det og folder dejen over sig selv imod modsatte hjørne.
  7. Dej bøtten 180° og gør det samme og gentag med de 2 andre hjørne.
  8. Sæt låget på igen og lad dejen hvile i 30 min.
  9. Lav yderligere 3 x stræk og fold med en 30 min i mellem.
  10. Efter 4 stræk og fold og 2 timer på køkkenbordet, lader du dejen hæve til dobbelt størrelse.
  11. Hvor lang tid det tager afhænger at hvor aktiv din surdej er og hvor varmt der er hvor dejen hæver.
  12. Når dejen er hævet til dobbelt størrelse vender du dejen ud et ikke meldrykket bord, deler dejen i 4 lige store dele og strammer alle op til en stram rund kugle.
  13. Den nemmeste mod at gøre det er ved at folde dejen ind over sig selv (lige som når du bager boller), vender dejen om og ruller den helt rund med i hul hånd mod køkkenbordet.
  14. Placer de 4 pizza kugler på en bradepande smurt med olie, dæk dem til med husholdningsfilm og stil dem i køleskabet til næste dag.
  15. Du kan også sagtens lad dejen stå i op til 5 dage før du bruger den.
  16. Jeg laver typisk dejen 2 dage før jeg skal bruge den.
  17. DAG 2
  18. Når pizzaen skal bages:
  19. Tænd ovn med dit bagestål i på 275 grader varmluft eller så højt den kan og lad ovnen varme op i 1 time.
  20. Gør imens dit fyld klar.
  21. Drys bordet godt med durum mel og tag dejen ud af køleskabet.
  22. Vend den første pizza kugle godt i mel og tryk den flad med dine fingre, det forhindre dejen i at poppe op i midten af pizzaen.
  23. Tag nu dejen op på dine knyttede næver og træk forsigtigt i dejen imens du drejer den rundt og former pizzaen i den størrelse du ønsker.
  24. Skulle der gå hul i dejen klemmer du bare dejen sammen, hvor den gik i stykker.
  25. Placer dejen på et stykke bagepapir og kom fyldet på.
  26. Før pizzaen ind i oven med en pizzaspade og bag den til den er godt afbagt.
  27. Min ovn går op til 275 grader og jeg bagte mine pizzaer i ca. 10 min pr stk.
  28. Gør næste pizza klart imens den første bager og gentag med de resterende.
  29. Nyd dine pizza og husk kold pizza dagen efter er noget af det bedste.
Tips
*Din surdej er aktiv når den er vokset til dobbelt størrelse. Det tager typisk 3-4 timer.
Er du i tvivl om din surdej er aktiv, kan du tjekke det ved flydetesten. Kom en teske surdej i et glas vand, fylder den er din surdej aktiv og klar til brug.

 
Artiskokcreme
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Dip
Antal personer: 4
Ingredienser
  • 1 ds. artiskokhjerter, drænet
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 1 tsk. flagesalt
  • Olivenolie, til den ønskede konsistens
Fremgangsmåde
  1. Kom artiskokker, hvidløg og salt i en foodprocessor og blend det til det er groft hakket.
  2. Tilsæt oliven lidt ad gangen til du har den ønskede konsistens.
  3. Smag til med salt og kom cremen i et glad med låg.
  4. Hvis du ikke får brugt alt cremen til pizzaerne er den super lækker som dip til grøntsager, kartofler eller i en sandwich.

 

Har du lavet opskriften?

Så fortæl mig det i kommentarfeltet.
Tag endelig også @vanloseblues på Instagram og brug #vanloseblues el. #grøntsagspassionist

Jeg vil ELSKE at se DIN version af opskriften !!

Vild med pizza?

Jeg mener, kan man være andet?
Så er der meget mere pizza at gå i krig med her:

Glutenfri pizza
Aubergine Pizza
3 x pizza med salvie, koriander og basilikum