Veganske gulerodsmuffins med appelsin frosting

Veganske gulerodsmuffins med appelsin frosting er

Super svampede ..
Perfekt krydret ..
Toppet med en frisk og lækker appelsin frosting ..

Og så er de både nemme og hurtige at lave.

Gør muffins formen klar og få opskriften lige her …

Veganske gulerodsmuffins

Nød lærer nøgen kvinde at spinde

eller i dette tilfælde …
Lærer Maria, at udtænke ny og lækker frosting, når den veganske cream cheese frosting for 3. gang skiller.

hmpf !!

1. gang: Ok det sker, jeg prøver igen ..
2. gang: Eiiiiiiiii ! ikke igen !!!
3. gang: *biiiip* den, jeg smider l*rtet ud !!

Nøj hvor blev jeg gal og frustreret !!

Creme cheese frosting er jo et must sammen med gulerodsmuffins!
Jeg har før knækket kode til hvordan den ikke skiller, men bliver perfekt og cremet.

Men så huskede jeg, at det var fordi jeg brugte Oatly Påmackan og den kan desværre ikke købes i Danmark lige nu pga. en sag om for meget jod.
Og de andre på veganske creme cheese på markedet dur bare ikke, jeg har testet.
Dem alle !!

Men nød lærer som sagt nøgen kvinde at spinde, så hvad jeg i stedet gjorde var, at piske en vegansk flødeskum og komme appelsinsaft og skal i.

Og ved du hvad?

Det blev tæskelækkert!

Veganske gulerodsmuffins

Veganske gulerodsmuffins

Er det hyggelige og hurtige bageprojekt.

Under en time fra skålene findes frem, til du kan sætte tænderne i resultatet.

Alle de mange lækre krydderier:

Kanel
Ingefær
Kardemomme
Nelliker
Allehånde
Muskat 

Der til sammen giver den lækreste smag.

Brug gerne hele kardemomme kapsler, hvor du tager kornene ud og knuser dem.
Og hel muskatnød, som du river fint.
Det gør nemlig en kæmpe forskel for smagsoplevelsen.

De mange gulerødder giver en saftig og svampet kage, der holder sig frisk i flere dage.

Veganske gulerodsmuffins med appelsin frosting og fint hakkede ristede hasselnødder bliver til sammen den lækreste bid du kan forestille dig.

Så tænd for ovnen, gør muffins formene klar.
Nu skal der bages !!

Veganske gulerodsmuffins

Veganske gulerodsmuffins med appelsin frosting
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Kage
Antal personer: 10
Ingredienser
  • 100 g smørblok
  • 1 dl soyamælk eller anden plantemælk
  • 1 tsk. æblecidereddike
  • 50 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 100 g mel
  • ¾ tsk. salt
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. natron
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. ingefær
  • 0,5 tsk. kardemomme
  • ¼ tsk. nellike
  • ¼ tsk. allehånde
  • ½ muskatnød, fintrevet
  • 100 g gulerødder, groft revet
  • Appelsin frosting
  • 1 dl vegansk fløde
  • 1 appelsin, fint revet skal og saft heraf
  • 50 g ristede hasselnødder, groft hakket
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  3. Pisk smør og sukker sammen og tilsæt herefter mælk og æblecidereddike og pisk igen.
  4. Kom smør blandingen og de revet gulerødder i skålen sammen med de tørre ingredienser og rør det sammen til en tyk dej.
  5. Fordel dejen i 10 muffinforme, sæt dem i ovnen og bag dem i 20 min.
  6. Lad muffinsene køle af inden de dekoreres.
  7. Pisk fløde, appelsinsaft og skal sammen til den fast men luftig flødeskum og smør dem på de afkølede muffins og rul dem herefter i de hakkede hasselnødder.
  8. Spis dem med det samme eller opbevar dem i en lukket beholder i køleskabet.
  9. Her holder de sig saftige i 2-3 dage.

Veganske gulerodsmuffins

Vild med små kager?

Så vil du også elske disse lækkerier:

Intense chokolademuffins
Saltede karamel cups
Granola cups