Gulerodsboller med surdej
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Boller
Antal personer: 10-12
Ingredienser
  • 60 g solsikkekerner
  • 175 g gulerod, groft revet
  • 150 g aktiv surdej
  • 375 g vand 29°
  • 150 g ølandshvedemel
  • 350 g hvedemel
  • 15 g salt
  • Havregryn
Fremgangsmåde
  1. Dag 1 - Dejen:
  2. Start med at sætte solsikkekernerne i blød ca. 1 time før du skal bruge dem.
  3. Kom vandet i en skål og rør den aktive surdej ud heri.
  4. Hæld vandet fra de udblødte solsikkekerer og rør dem og gulerødderne ud i vandet med surdejen.
  5. Tilsæt melet og rør det sammen med en ske.
  6. Dejen virker både tyk og klumpet - det her helt rigtigt.
  7. Dæk skålen til med film og til den til autolyse i 45-60 min.
  8. Kom dejen i skålen til røremaskinen og ælt den i ca. 10 min på trin 4-5.
  9. Kom dejen i en kondibøtte, sæt låget på og lad dejen hvile i 30 min.
  10. Nu laves første sæt stræk og fold.
  11. Tag fat i dejen med fugtige fingen i de ene hjørne, stræk den så langt dejen tillader det og fold dejen ind over sig selv.
  12. Drej bøtten 180° og gentag. Og gentag med de 2 andre hjørner.
  13. Sæt låg på bøtten og lad dejen hvile i 30 min.
  14. Lav yderligere 3 stræk og fold med 30 minutters mellemrum og lad herefter dejen hvile på køkkenbordet i 3-5 timer alt efter hvor hurtigt din dej hæver sig til ca. 2x størrelse.
  15. Sæt dejen i køleskabet og lad den stå natten over. Min stod i 15 timer, det giver en god "sur smag".
  16. Vil du have en mindre sur bager du med den efter kortere tid.
  17. Dag 2 - Bagning
  18. Tænd ovnen med dit bagestål i på 250 grader og lad ovnen varme op i 1 time.
  19. Tag dejen ud af køleskabet og vip den ud på et meldrysset bord.
  20. Drys med havregryn ovenpå dejen.
  21. Kom lidt mel på din dej deler og del dejen til mellem store boller ca. 10-12 stk og placer dem på 2 stykker bagepapir. Ved hjælp af din bagespade fører du første bagepapir med bollerne ind i oven og bager dem i 15 min.
  22. Tag bollerne og placer dem på en bagerist.
  23. Lad ovnen blive helt var igen i 10 min og gentag med de sidste boller.
  24. Spis bollerne lune eller nyd dem over flere dage hvor de stadig holder sig friske og saftige.
  25. Bollerne kan naturligvis også fryses.
Recipe by Vanlose Blues at https://www.vanloseblues.dk/2021/04/gulerodsboller-med-surdej/