Pizza på quinoabund
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Alle elsker pizza, ikke? Denne er med glutenfri bund, og hvor jeg – som jeg altid gør – har listet lidt grøntsager ind. Det giver bunden en fin grøn farve. Hvis man synes, det bliver for helseagtigt, så kan det selvfølgelig undlades. Men giv det en chance, det er en skøn måde at få flere grøntsager ind i kosten på.
Forfatter:
Opskrifts type: pizza
Antal personer: 2 personer
Ingredienser
  • Bund
  • 3 dl quinoa udblødt i vand natten over
  • 100 g frisk spinat
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. flagesalt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1-1,5 dl vand
  • Pizzasauce
  • 2 -3 dl tomatsauce, hjemmelavet eller købt
  • Fyld
  • 1 aubergine, i tynde skiver
  • 1 rød peberfrugt, i tynde skiver
  • 250 g champignon, i skiver
  • 1 tsk. oregano
  • Revet vegansk ost
  • Rucola og cashewdressing til servering
Fremgangsmåde
  1. Hæld udblødningsvandet fra quinoaen og skyl den grundigt.
  2. Kom den i en blender sammen med alle de øvrige ingredienser.
  3. Start med 1 dl vand.
  4. Blend det helt jævnt og cremet – er dejen meget tyk, tilsættes der yderligere ½ dl vand.
  5. Tænd for ovnen på 200 grader og læg bagepapir på en bageplade.
  6. Smør dejen ud på bagepapiret med en dejskraber.
  7. Sæt pladen i ovnen og bag bunden i 15 min.
  8. Vend bunden og bag den i yderligere 10 min.
  9. Fordel tomatsaucen på bunden og toppingen ovenpå.
  10. Sæt pizzaen tilbage i ovnen og bag den i yderligere 10 min.
  11. Skær pizzaen ud og top den med rucola og cashewdressing.
  12. Servér evt. en salat til.
Recipe by Vanlose Blues at https://www.vanloseblues.dk/2016/10/pandekager-pizza-after-eight-3-opskrifter-fra-velsmagende-vegansk-vegetarisk-en-foedselsdags-bog-rabat/